2015 Måls konference

FN-forbundets folketingsgruppe og FN-forbundets 2015 Måls-konference på Christiansborg onsdag den 26. maj 2010

Karsten Lauritzen bød velkommen til de  knap 130 fremmødte i Fællessalen, og gav derpå ordet til udviklingsminister Søren Pind, der understregede, at 2015 Målene står højt på den danske, udviklingspolitiske dagsorden også på grund af topmødet i september.

"2015 Målene må siges at have været en stor succes, særligt i kraft af den disciplinerende effekt, de har haft," konstaterede udviklingsministeren. Og mens det fortsat er vigtigt at sikre de sociale sektorer, må de 'produktive sektorer' (vækst & beskæftigelse) prioriteres mere, end de har været før - med en stadig sikring af kvinders ligestilling.

Jobskabelse og iværksætteri vil give større indtægter og mere investering, hvad der igen vil sikre varig forandring for hele befolkningen til gavn for fattigdomsbekæmpelse, der stadig er det overordnede mål for dansk udviklingsbistand, sagde udviklingsministeren i god overensstemmelse med den nye udviklingspolitiske strategi, der skulle fremlægges i Folketinget få dage efter. 

Herhjemme, afsluttede ministeren, har vi et ansvar for at oplyse og udbrede kendskabet til 2015 Målene: "Befolkningen skal kende værdien af det, vi går og laver - det gælder for både minister og bistandsmiljø."

Efterfølgende tog tidligere udviklingsminister, EU-kommissær og professor Poul Nielson over og redegjorde for de historiske perspektiver for 2015 Målene, hvortil det sociale topmøde i København i 1995 og det senere topmøde i 2002 om finansiering og udvikling i Monterrey har været milepæle. Især i forhold til at vende den politiske dagsorden væk fra den såkaldte 'Washington-konsensus' mod bekæmpelse af fattigdom, der netop er omdrejningspunktet for 2015 Målene.

Desuden benyttede Nielson lejligheden til at agitere for den nye verdensorden, hvor de traditionelle magthavere udfordres. "COP15 markerede enden for G8 som magtinstitution", sagde Nielson og fortsatte: "Verden er nødt til at tage sig sammen i forhold til det multilaterale samarbejde og tage en fælles beslutning om fælles problemer - det må man sige, er en succes."

2015 Målene er en pudsig sammensat konstruktion, et resultat af 90'ernes mange konferencer og topmøder. Nu skal Målene stå deres prøve, som den danske FN-ambassadør og forhandlingsleder for forberedelserne op til topmødet i september, Carsten Staur, gjorde det klart: "Vi er kun fem år væk fra 2015!"

Og hvor er vi så? Med store regionale forskelle ser det dog ikke helt skidt ud på globalt plan, men der er problemer i Afrika, særligt for konfliktramte/postkonfliktlande.

Målene har været politisk slagkraftige og mediemæssigt bæredygtige ved at fokusere opmærksomheden og debatten. I udviklingslandene har Målene givet et fokus for udarbejdelsen af nationale strategier, og har således haft en suveræn indflydelse.

Mødredødelighed, prævention og sanitet er de tre mest kritiske punkter, der i høj grad kræver det internationale samfunds opmærksomhed. Og igen er det Afrika syd for Sahara, der sakker bagud.

Til september skal vi forsøge at fremmane et resultat ved at få "masseret" medlemslandene, som FN-ambassadøren formulerede det, så der kommer et resultat ud af det - med et politisk grundlag, stats- og regeringscheferne kan tilslutte sig. Det skal være realistisk, men med en politisk vilje, der erkender, at det er nu, der skal rykkes.

Grundlæggende set kan målet nås, erklærede Staur. "Det handler om implementering, implementering, implementering… NU!" Samtidig appellerede han dog indgående til ikke at lade processen afspore ved allerede at begynde at debattere et 'bagefter', eller at blande udviklingsdebatten sammen med klimadebatten.

"De fattige er blevet sundere og mere uddannede, men de er ikke blevet mindre fattige. Vi skal fortsætte de gode takter, men de skal underbygges med noget mere." Hertil skal fokusset på vækst og beskæftigelse øges, ligesom opfyldelsen af Mål 8 (partnerskabet) har været utilstrækkeligt.

De gode politikker; effektive institutioner; tilstrækkelig finansiering. Dét tilsammen, er dét, der virker. Det er nøgleord som ejerskab, civilsamfund, økonomisk vækst og fordeling, energi, infrastruktur, investeringer og systemer: frem for alt: et socialt sikkerhedsnet, så vi kan få fat på den sidste femtedel.

Udviklingsbistanden er vigtig, fordi den er en katalysator. Men forudsigelighed og effektivitet (aid efficiency) betyder også noget (fra og for begge sider), sluttede Staur. 

Seniorforsker, Lars Engberg-Pedersen påpegede, hvordan 2015 Målene passede som 'fod i hose' til den danske velfærdsstat og de værdier, den repræsenterer, hvor staten har et særligt ansvar. Til gengæld er det aldrig lykkedes at få dem til at blive hjerteblod for den danske udviklingspolitik.

Mens 2015 Målene har været enorm brugbare i forhold til at mobilisere særligt befolkninger i de rige lande, har de også lidt under den manglende tilpasning af målene til det nationale plan: hvordan de universelle mål skal omsættes til konkret politik. 

Derfor må Danmark træde til og styrke opmærksomheden på målene og få debatten højere op på den internationale udviklingspolitiske dagsorden. Dels mhp. det sociale netværk, dels mhp. sammenhængen i en ellers svært belastet verdensorden, der i så høj grad lider af manglende tillid.

Dernæst må der allerede nu diskuteres en justering af målsætningerne for en ny passende tidsperiode efter 2015, herunder en diskussion af midlerne; bedre muligheder for de fattige lande (hvad angår eksempelvis eksport) skal kobles stærkere på udviklingsmål.

Det er ikke kun et spørgsmål om 'volumen' af pengene, pointerede Lars Engberg-Pedersen, men hvordan pengene bruges, og hvilken tillid der er fra modtagerlandene til, at pengene rent faktisk kommer. Gensidig forudsigelighed og tillid i udviklingssamarbejdet.