Appel til en ambitiøs dansk indsats til 2015 Topmødet
Danmark bør spille en aktiv og ledende rolle i forbindelse med 2015-topmødet i New York den 20-22. september for at sikre øget fremdrift mod 2015-målene. En konkret og ambitiøs handlingsplan er nødvendig. Sådan lyder udmeldingen fra en stribe danske organisationer og foreninger til statsminister Lars Løkke Rasmussen.
En stribe danske organisationer og foreninger, samlet i 92-gruppen, har sendt en henvendelse til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - med kopi af brevet til udviklingsminister Søren Pind (V) - om, hvad Danmark bør arbejde for på FN’s topmøde senere på måneden om 2015 Målene, der skal sikre en bedre og mere retfærdig verden.
Se også 92-gruppens positionspapir her.
Den 24. august 2010
Kære Lars Løkke Rasmussen
Der er nu kun 5 år tilbage til at opfylde FN's 2015-mål. De
seneste rapporter fra FN viser, at der er sket vigtige fremskridt
på en række områder i forhold til at nå målene, men også at der
fortsat er væsent-lige udfordringer, før vi når i mål.
Danmark bør derfor spille en aktiv og ledende rolle i
forbindelse med statuskonferencen i New York den 20.-22. september
for at sikre øget fremdrift mod 2015-målene.
92-gruppen har udarbejdet et positionspapir om den danske
indsats ifm. topmødet, som vi håber, at du og regeringen vil tage i
betragtning i jeres arbejde med topmødet.
BEHOVET for dansk indsats i forbindelse med udkastet til
MDG-topmødets slutdokument
I forbindelse med de pågående forhandlinger om topmødets
slutdokument er vi bekymrede over det udkast til slutdokument
dateret d. 28. juli, som vi har haft lejlighed til at se, og vi
beder i den forbindelse om et møde med dig snarest muligt for at
diskutere status i forhandlingerne.
Vi anerkender det foreliggende udkasts mange rigtige
betragtninger og gode handlingsforslag. Men handlingsafsnittet ("An
Agenda for Action") udgør ikke den konkrete og ambitiøse
handlings-plan, som vi mener, er nødvendig for at sikre opfyldelsen
af de otte udviklingsmål.
En ambitiøs global aftale bør opstille konkrete tiltag, som
navngivne aktører forpligter sig til at sætte i værk på hvert
enkelt mål. Den nuværende handlingsplan vil efterlade verdens
fattige med det grundlæggende spørgsmål: "Hvem gør hvad?"
DE marginaliserede og mest udsatte bør sættes i centrum
Både Danmark og EU fremhæver nødvendigheden af, at de
marginaliserede og mest udsatte grupper sættes i centrum for
indsatsen for at sikre, at udviklingen når ud til dem, der har de
største behov.
Men det har desværre en svag placering i udkastet til
slutdokument, hvor det er vagt beskrevet i en af de indledende
paragraffer. Danmark bør arbejde for, at det får en fremtrædende
placering i selve det tværgående afsnit i handlingsplanen.
PRIVATsektordrevet vækst bør have ligheds- og
fattigdomsfokus
Vi noterer os, at det er lykkedes at få sat fokus på de danske
prioriteter i forbindelse med topmødet, nemlig privatsektor-drevet
vækst og beskæftigelse samt kvinders rettigheder.
Vi mener, at vækst i den private sektor kan og bør bidrage
positivt til sult- og fattigdomsbekæmpelse, men at det er
nødvendigt at sikre fokus på det fattigdomsreducerende, hvis dette
skal ske.
Afgørende for om der er tale om en sult og fattigdomsbekæmpende
indsats er, hvordan konkrete markedsstrukturer fungerer
(rammebetingelser), samt hvilke aktører der opererer og tjener på
det konkrete marked.
Mere marked og privatsektor-drevet vækst hjælper ikke
nødvendigvis marginaliserede grupper, og et ligheds- og
fattigdomsperspektiv skal være udgangspunktet, hvis den private
sektor skal spille en positiv rolle for udvikling.
Danmark bør arbejde for, at dette gøres mere klart i den
endelige beslutningstekst fra topmødet.
…OG tage hensyn til virksomhedernes ansvar
Samtidig medfører øget privatsektordrevet vækst behov for, at
virksomheder tager og kan stilles til ansvar for beskyttelse af
arbejdstager- og menneskerettigheder samt miljømæssige hensyn, hvor
de opererer. Dette understreges også i den fælles EU position med
henvisning til UN Global Compact og virksomheders sociale
ansvar.
I udkastet til handlingsplanen for topmødet nævnes dette kun i
en svag henvisning i det tværgående afsnit. Danmark bør arbejde for
at skærpe denne formulering f.eks. i retning af formuleringen i EU
positionen.
BEHOV for mere fokus på landbrug og bekæmpelse af sult
Med hensyn til sult og fattigdomsbekæmpelse er landbrugssektoren
en særlig vigtig del af den private sektor. Det foreliggende udkast
sætter fokus på landbrugssektoren i handlingsafsnittet, men vi er
bekymrede for, om de relevante paragraffer er tilstrækkelige til at
vende den tragiske trend, som vi oplever i antallet af mennesker,
der sulter.
For donorlandes side nævnes L'Aquila-initiativet specifikt, men
kun 27 lande, ikke Danmark, har tilsluttet sig. En ambitiøs global
aftale må komme med en samlet plan for at bekæmpe sult og ikke kun
lade det være op til enkelte donorlande at levere på et fælles
globalt mål som MDG-1.
For udviklingslandenes side er det beklageligt, at en reference
til Maputo-erklæringen, som forpligter de afrikanske lande til at
allokere (afsætte) mindst 10 procent af deres nationale budgetter
til landbrugssektoren, er røget ud i forhold til tidligere
udkast.
Endvidere er det beklageligt, at referencer til, at støtte til
landbrugssektoren skal rettes mod småbønder og bæredygtigt
landbrug, er droppet i forhold til tidligere udkast. - Danmark må
arbejde på at hæve ambitionsniveauet i handlingsplanen på disse
punkter.
BRUG for styrkelse af kvinder ret til seksuel og reproduktiv
sundhed
Betydningen af lige behandling og respekt for opfyldelse af
kvinders rettigheder har en fremtrædende placering i udkastet.
Imidlertid er der en manglende - eller i bedste fald uklar -
behandling af betydningen af respekt for kvinders rettigheder til
seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til opfyldelsen af mål 3,
4, 5 og 6.
Da det er et af Danmarks fokusområder, forventer vi, at den
danske regering vil arbejde for at få stærkere beslutninger om
dette med i slutdokumentet både i forhold til problemets betydning
og med anbefalinger om konkrete mekanismer for monitorering og
opfyldelse af disse krav.
STYRKET finansiering er nødvendig - både bistand, skat og andre
kilder
Det globale partnerskab, som indeholdes i mål 8, er af afgørende
betydning for u-landenes muligheder for at nå alle
udviklingsmålene. Det nuværende udkast til slutdokument lægger ikke
i tilstrækkelig grad op til reform af de strukturelle barrierer,
som hindrer udviklingslandenes muligheder for at skaffe ressourcer
til udvikling.
Danmark bør arbejde for en mere passende balance mellem tiltag
på nationalt niveau og internationale reformtiltag.
Vi anerkender formuleringerne i udkastet om at øge
udviklingslandenes mobilisering af ressourcer gennem
skatteopkrævning ved at støtte deres tekniske skattekapacitet.
For at stoppe illegal kapitalflugt bør Danmark dog arbejde for,
at der inkluderes mere præcise formuleringer om multilateral og
automatisk udveksling af skatteinformationer samt mere
gennemsigtige regnskaber for multinationale selskaber, der sikrer
skattebetaling i de fattigste lande. Dette ligger i tråd med EU's
tilkendegivelser om skat og udvikling fra Ministerrådsmødet i
juni.
For at finansiere 2015-målene er det ligeledes vigtigt, at også
den danske regering går aktivt og åbensindet ind i diskussionerne
om alternative finansieringsmekanismer, ikke mindst skat på visse
finansielle transaktioner.
Danmark har bl.a. i EU-regi arbejdet for at få opstillet
mekanismer som sikrer, at andre donorlande lever op til
målsætningen om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i
udviklingsbistand. Det er i det lys beklageligt, at der i udkastet
fra 28. juli er svagere sprogbrug omkring tidsrammer og
overholdelsesmekanismer ("compliance") end i tidligere udkast.
Det er afgørende, at Danmark fortsat kæmper for at fastholde de
andre donorlandes på deres bistandsforpligtelser, herunder 0,7
procent målsætningen, og en tilstrækkelig udviklingstakt hen mod
dette mål over de kommende år.
BRUG for mere målrettet og retfærdig miljøindsats - klima bør
inkluderes
Med hensyn til miljø, klima og bæredygtig udvikling bør Danmark
presse på for en mere ambitiøs og handlingsrettet inkludering af
disse hensyn i topmødebeslutningen.
Vi noterer os, at handlingsplanen for mål 7 er udvidet
betragteligt, men at der helt overvejende henvises til eksisterende
aftaler og inkluderes meget lidt nyt. Uden en forstærket indsats på
dette område vil vi ikke kunne nå en bæredygtig udvikling for
alle.
Der er i den forbindelse behov for at styrke fokus på
nødvendigheden af et mere ligeligt og bæredygtigt ressourceforbrug
på globalt plan - herunder de rige landes ansvar.
I det nuværende udkast nævnes kun to af de tre Rio-konventioner,
mens Klimakonventionen udelades. Vi forstår bekymringen for
afsmitning af det globale klimaslagsmål på MDG-topmødet, men klima-
og udviklingsudfordringerne er tæt forbundne og kan ikke
adskilles.
Derfor må behovet for en retfærdig og tilstrækkelig klimaindsats
inkluderes i topmødebeslutningen, herunder at klimafinansieringen
fra de rige til de fattige lande ikke må tages fra den lovede og
nødvendige udviklingsbistand. Danmark må presse på for, at
slutdokumentet og topmødet i øvrigt adresserer denne
nødvendighed.
.... ser frem til at høre fra dig angående et muligt møde.
Med venlig hilsen
Troels Dam Christensen
På vegne af følgende organisationer som samarbejder i og med
92-gruppen:
Afrika Kontakt
Amnesty International Danmark
Care Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk International Bosætningsservice
Det Økologiske Råd
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp
Greenpeace
IBIS
Kvindernes U-landsudvalg (KULU)
Mellemfolkeligt Samvirke
Natur og Ungdom
Nepenthes
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net
Organisationen for Vedvarende Energi/OVE
U-landsforeningen Svalerne
U-landshjælp fra Folk til Folk (UFF)
WWF Verdensnaturfonden
"92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling" er et samarbejde
mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
92-gruppen arbejder for fremme af bæredygtig udvikling i hele
verden og udsprang er den store miljøkonference i Rio de Janeiro i
1992 - deraf navnet.
92-gruppen består af: Afrika Kontakt, Amnesty, Care Danmark,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk
International Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk
Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet,
Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg,
Landsforeningen for Økosamfund, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og
Ungdom, Nepenthes, Netværket for økologisk folkeoplysning og
praksis/Øko-net, Organisationen for Vedvarende Energi/OVE,
U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen IBIS, WWF
Verdensnaturfonden, Dansk Røde Kors (observatør)
|
