Akut humanitært behov i Bangladesh

FN’s Fødevareprogram (WFP) er blandt de organisationer, der forsøger at hjælpe de mere end 300.000 mennesker, der er flygtet fra volden i Myanmar over grænsen til Bangladesh.

 

Pressemeddelelse fra den 13. september 2017

 

FN's Fødevareprogram (WFP) sætter ind for at imødekommet det akutte behov for fødevarehjælp blandt de titusinder af sultne mennesker, som ankommer til Cox's Bazar distrikt i Bangladesh - på flugt fra volden og urolighederne i Myanmars Rakhine Stat.

 

• Det vurderes, at 313.000 mennesker har krydset grænsen ind i Bangladesh.

 

• Siden 27. august har WFP forsynet flere end 68.800 mennesker med højenergikiks, i takt med de ankommer til de allerede overfyldte interimistiske lejre i Cox's Bazar. Flere end 1.000 kvinder har også modtaget højenergikiks i særlige kvindeområder, støttet af FN's Befolkningsfond (UNFPA).

 

• Omkring 77.600 mennesker har modtaget varme måltider - grød bestående af ris og linser - gennem folkekøkkener, som drives af organisationen Action Contre la Faim, som modtager ris fra WFP. Disse køkkener forsyner fortsat omkring 5.300 mennesker med måltider hver dag.

 

• WFP er særligt bekymret for sundhedstilstanden blandt kvinder og børn, som ankommer sultne og fejlernærede. Næsten 3.000 gravide kvinder, nye mødre og børn under 5 har modtaget en særlig nærende grød lavet på hvede og sojamel.

 

• 9. september begyndte WFP at distribuere 25 kg ris til nyankomne familier både i registrerede og interimistiske lejre. Flere end 11.800 husholdninger - næsten 60.000 mennesker - har på nuværende tidspunkt fået rationer med ris.

 

• WFP planlægger fortsat at give højenergikiks til familier, i takt med at de ankommer, efterfulgt af 50 kg ris per måned i fire måneder.


• WFP har brug for mindst DKK 92 millioner for at kunne optrappe indsatsen overfor de, som søger sikkerhed i lejrene i de næste fire måneder. Behovet for bidrag kan stige i takt med, at antallet af mennesker, som har brug for hjælp, stiger.

 

Den aktuelle plan omfatter:

 

*DKK 64 millioner til at give de senest ankomne højenergikiks og ris (baseret på forventet 300.000 mennesker).

 

*DKK 19 millioner til at fortsætte støtten til omkring 106.000 mennesker, som allerede opholder sig i lejre og interimistiske bosættelser.

 

*DKK 9 millioner til særlig ernæringsmæssig støtte til kvinder og børn.

 

*WFP har hidtil modtaget DKK 20 millioner fra Danmark og DKK 15 millioner fra Australien.

 

• WFP arbejder med to nationale ikke-statslige organisationer, SHED og MUKTI og med ACF (Action Contre la Faim) omkring uddeling af mad i lejrene. Røde Kors, Det Internationale Røde Kors Forbund og private donorer er også til stede og hjælper.

 

• Fødevarehjælpen til de senest ankomne kommer i tillæg til den hjælp, som WFP yder 34.000 registrerede flygtninge i "officielle" lejre, gennem elektroniske værdikuponer. 72.500 uregistrerede mennesker i interimistiske lejre, som ankom efter det seneste udbrud af vold i oktober 2016, får ris og særlig ernærende støtte.

 

 

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp under katastrofer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Danmark er blandt WFP's vigtigste donorer af kernebidrag. Kernebidrag giver WFP fleksibilitet og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.

 

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Akut humanitært behov i Bangladesh

FN’s Fødevareprogram (WFP) er blandt de organisationer, der forsøger at hjælpe de mere end 300.000 mennesker, der er flygtet fra volden i Myanmar over grænsen til Bangladesh.

Der skal kæmpes for det

Man skulle ikke tro, at det kun er to år siden, at alle FN’s medlemslande vedtog de 17 Verdensmål, herunder nummer 16, hvor de 193 medlemslande alle lovede at »fremme retfærdige, fredelige og inkluderende samfund«. Sådan skriver Ole Olsen på FN's demokratidag.

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk