Dansk flygtningepolitik og dens forvaltning skal følge de FN-konventioner, vi har tilsluttet os

Siden årtusindskiftet har UNHCR, FN’s Højkommissariat for Flygtninge, flere gange kritiseret Danmarks håndtering af flygtningespørgsmål. Det har blandt andet handlet om vurderingen af risikoen ved hjemsendelse af afviste asylansøgere. Offentligheden hører om disse problemer gennem dagspressen, og hver gang har den på det tidspunkt ansvarlige minister givet standardsvaret, at Danmark overholder de konventioner, vi har forpligtet os på.

FN-forbundet understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, vi har ratificeret/tiltrådt, og at offentligheden bør have et sikkert grundlag for at tage stilling til, om UNHCR's kritik er berettiget.

Det er derfor nødvendigt, at Justitsministeriet og Flygtningenævnet skaber åbenhed om - og offentlig adgang til - de analyser, der ligger til grund for lovgivningen og dens forvaltning på flygtningeområdet. Først da kan skiftende regeringers beslutninger overvåges af befolkningen på lige fod med andre politikområder i et demokratisk samfund.

Ligeledes bør regeringen fremover indgå i en kontinuerlig dialog med UNHCR om uenigheder omkring den danske tolkning af Flygtningekonventionen og andre berørte FN-konventioner, i stedet for blankt at afvise kritik på et for offentligheden udokumenteret grundlag, som det bl.a. var tilfældet da man tvangsudviste irakiske flygtninge.  Danmark var det første land, der i 1952 underskrev FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling. Derved forpligtede vi os i henhold til Konventionens artikel 35 til at samarbejde med FN's højkommissariat for flygtninge.

Andre FN-konventioner berører også flygtninges situation i det danske asylsystem, og deres overholdelse bør på samme måde sikres demokratisk. Især er der brug for offentlig debat om følgende to konventioner:

  • Konventionen om barnets rettigheder.

Overholder vi forpligtelsen til at sikre barnets bedste ved tilstrækkeligt effektive udviklings- og rehabiliteringstilbud?  Debat savnes også om asylbørns ret til at blive hørt om deres egen sag, såvel som om selvstændigt asylmotiv og helbredsforhold.

  • Konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Hvornår er der tale om konventionsstridig nedværdigende behandling - f.eks. gennem de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger?  Hvordan sikrer myndighederne sig imod at tilbagevise asylansøgere til fornyet tortur? Hvordan kan man forsvare, at en asylansøger med behandlingskrævende torturfølger nægtes behandling.

En kontinuerlig åben debat med FN-systemet såvel som en offentlig fremlæggelse af udlændingemyndighedernes argumentation for lovgivning og forvaltning vil fremme borgernes indsigt og stillingtagen til flygtningepolitiske emner.

 

FN-forbundets landsmøde, den 28. oktober 2012

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Akut humanitært behov i Bangladesh

FN’s Fødevareprogram (WFP) er blandt de organisationer, der forsøger at hjælpe de mere end 300.000 mennesker, der er flygtet fra volden i Myanmar over grænsen til Bangladesh.

Der skal kæmpes for det

Man skulle ikke tro, at det kun er to år siden, at alle FN’s medlemslande vedtog de 17 Verdensmål, herunder nummer 16, hvor de 193 medlemslande alle lovede at »fremme retfærdige, fredelige og inkluderende samfund«. Sådan skriver Ole Olsen på FN's demokratidag.

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk