En route à Genève

 

Tyge Lehmann

Tyge Lehmann,

Forhenværende dansk Menneskerettighedsambassadør

 

I weekenden blev de første skridt imod Genève taget, på vores forberedelsesseminar til workshoppen i Genève, Danish Youth In Action for Human Rights, som omhandler unges indflydelse på menneskerettighedsdagsordenen. Workshoppen i Genève arrangeres i samarbejde med WFUNA og Danmarks Faste Mission i Genève.

 

Søndag mødtes deltagerne på FN-forbundets sekretariat i København, hvor de både hørte oplæg fra erfarne stemmer indenfor ungedeltagelse i civilsamfundet og internationale forhandlinger, og fra det etablerede diplomati.

 

Tyge Lehmann, som er tidligere dansk menneskerettighedsambassadør, fortalte blandt andet om sine mange oplevelser af hvilke muligheder og (måske især) udfordringer, man i dag møder i de multilaterale samarbejder under FN, og beskrev levende, hvordan en central problemstilling i multilateralismen er, at FN's Menneskerettighedsråd ikke kan modarbejde et lands respektive grundlov, og derfor har begrænset råderum, når de oplever brud på menneskerettigheder.

 

Benedicte Storm

Benedicte Storm,

Youth Advisor på Danmarks Faste Mission i Genève

 

Deltagerne fik desuden oplæg fra Cecilie Morville, medstifter af UNYA Denmark, og Benedicte Storm, Youth Advisor på Danmarks Faste Mission i Genève, som begge arbejder med unges deltagelse i internationale beslutningsprocesser.

De fokuserede især på, at unges deltagelse ved disse forhandlinger skal være meningsfuld - de unge skal have deres egen dagsorden med til møderne, og være i stand til at deltage aktivt i diskussionerne.

Dette skal i fremtiden blandt andet sikres ved hjælp af relevant informationsmateriale, som kan assistere de yngre medlemmer i at deltagere i forhandlingerne, på lige fod med personer som har været mange år i branchen.

Fra den 6. - 10. juni skal de 22 unge danske deltagere til Genève, hvor de blandt andet skal trænes i fortalervirksomhed af menneskerettigheder, deltage i en række ekspertmøder, og opnå forståelse for Danmarks rolle i menneskerettighedsdagsordenen og FN's Menneskerettighedsråds arbejde.

 

 

 

 

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

USA skærer halvdelen af sit bidrag til UNRWA

FN-organisationen beder det internationale samfund om støtte til at fortsætte den vitale indsats for palæstinensiske flygtninge på sundhedsområdet, med nødhjælpsforsyninger og skolegang. Men det er ikke med bøjet hoved.

Nyt ikon for Verdensmål 10

Den 1. januar 2018 lancerede FN-systemet et nyt ikon for Verdensmål 10: Mindre ulighed. Find link til download af det nye ikon her

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk