Er Kristian Jensens flagskib strandet?

Af Jørgen Estrup, Landsformand, FN-forbundet

Den 31.marts 2017 - for næsten et år siden - var der stor festivitas og efterfølgende reception i FN-byen i København. Regeringen med finansminister Kristian Jensen og udviklingsminister Ulla Tørnæs i spidsen præsenterede den med spænding imødesete ʻHandlingsplan for FN's verdensmål'. Ud over medier og embedsværk var stort set alle på plads fra civilsamfundet og andre, som brænder for verdensmålene og bæredygtig udvikling.


Ministrene gjorde deres bedste for at promovere handlingsplanen. Men på tilhørerpladserne kneb det noget med begejstringen. Kunne ambitionsniveauet for at skabe bæredygtige løsninger i Danmark ikke have været lidt højere? På et punkt var der dog respekt: Handlingsplanen lover en ʻscreenings-mekanisme' for de konsekvenser, som nye lovforslag m.v. indebærer for at realisere verdensmålene. En konkret model for sådanne vurderinger vil blive udarbejdet.

Denne mekanisme skal sikre, at verdensmålene tænkes ind i Folketingets lovgivning. Som Kristian Jensen udtrykte det ved præsentationen: ʻDet betyder, at alle nye lovforsalg skal vurderes ud fra verdensmålene. Verdensmålene er ikke noget, man klistrer på for enden af en finanslov. De er integrerede og kernen i de lovforslag, vi laver.' En melding, som civilsamfundet på stedet greb med kyshånd.

Løftet blev gentaget, da Danmark præsenterede sin rapport om implementering af verdensmålene ved FN's HLPF-møde i New York sidste sommer: Finansministeriet er ansvarligt for koordination og integrering af SDG'erne i dansk politik, og for at fremme processen er det besluttet, at ʻthe government will henceforth assess the consequences of new legislation and major initiatives for the SDGs', hed det i rapporten. 

Konsekvensberegninger af lovforslag og større regeringsinitiativer er ikke nogen nyskabelse i dansk politik. I mange år har alle lovforslag obligatorisk været vurderet for deres økonomiske, administrative, miljømæssige og EU konsekvenser, inden de blev fremsat i Folketinget. Finansministeriet har faktisk i 2005 udarbejdet en 80 sider lang vejledning i, hvordan sådanne konsekvensanalyser skal gennemføres.

Men de analyser, som nu er lovet for SDG'erne, går en del videre end hidtil. For det første er det jo klart at de sociale konsekvenser skal inddrages på linje med de økonomiske og miljømæssige. Men dernæst er de 17 verdensmål en integreret helhed, med bundlinjen: ʻleave no-one behind'. Man kan ikke analysere konsekvenserne for de enkelte mål uden at se på virkningen for andre mål og for helheden. Det er essensen af bæredygtig udvikling i Danmark. 

Den nye model for konsekvensanalyserne kræver særlig indsats. Men uden analysen risikerer man - som finansministeren selv udtrykker det - at miste selve kernen i de love, som skal sikre Danmark en bæredygtig fremtid. Derfor er det foruroligende, at vi et år efter, at regeringen afgav løftet, endnu ikke har set screenings-mekanismen lanceret. Deadline for præsentationen er blevet udskudt gentagne gange. Det eneste, vi ved, er, at modellen ikke vil blive sendt i høring, når den dukker op. 

Er det ikke på tide, at regeringen spiller med åbne kort og viser, at man har viljen til at søsætte det flagskib, som handlingsplanen for verdensmålene stiller i udsigt?


Indlægget blev bragt første gang i 92-gruppens nyhedsbrev 21. marts 2018

FOTO: UNHCR

Aktuelt

God sommer!

Sommeren er over os, og for mange venter ferien rundt om hjørnet. Sekretariatet er lukket for henvendelser i juli måned, men vi glæder os til efteråret, der venter

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Savner du GLOBAL?

Den opmærksomme læser har nok bemærket det manglende medlemsblad her i juni. GLOBAL udkommer igen i september i et nyt format og med en ny redaktion bag sig. Står du nu og mangler den helt rigtige sommerlæsning, så kan du fornøje dig med tidligere numre af FN-forbundets medlemsblad her

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk