FN-forbundet advarer om våbenkapløb

Lykkedes det ikke at få vedtaget et globalt forbud mod autonome dræberrobotter, kan det forventes, at der kommer et nyt våbenkapløb

 

57544

 

Næste skridt i våbenudviklingen, efter de ubemandede og stærkt omdiskuterede dronefly, er såkaldte dræberrobotter. Det er avancerede våben, der er udstyret med en så udviklet grad af kunstig intelligens, at de kan handle autonomt i krig uden at være styret af menneskehænder.

Det kan f.eks. være svært at placere et ansvar, når en dræberrobot slår et menneske ihjel. Er det ejeren, programmøren, hackeren eller den stat, den kommer fra, der har ansvaret?

I øjeblikket drøftes der i FN et forbud mod "Lethal Autonomous Weapons Systems", men Danmark er ikke repræsenteret i disse forhandlinger.

FN-forbundet opfordrer Danmarks regering til at støtte op om et globalt forbud, og at sætte ressourcer af til dansk deltagelse i forhandlingerne inden for FN. Der er indtil videre 14 lande, der har underskrevet et krav om et forbud.

Hvis det ikke lykkes at få vedtaget et globalt forbud, kan det forventes, at der kommer et nyt våbenkapløb, som vil skabe en meget mere usikker verden.

Det er ikke i Danmarks eller andre landes interesse, at der indledes et nyt våbenkapløb. Det er på tide, at Danmark tager dette spørgsmål alvorligt.

 

 

Udtalelsen er vedtaget på FN-forbundets bestyrelsesmøde 10. september 2017

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Vi søger praktikanter til foråret 2018

Interesserer du dig for FN? Og er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i NGO-verdenen i Danmark? Med et dansk fokus med globalt perspektiv? Så kan det være, du er en af vores nye praktikanter.

Danmarks overholdelse af konventionen om civile og politiske rettigheder

FN-forbundet har, sammen med 14 andre organisationer, netop sendt et brev til FN's menneskeretskomité som følger overholdelsen af konventionen om civile og politiske rettigheder.

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk