Verden har brug for mere FN

Finn Reske-Nielsen, formand for FN-forbundet Nordjylland og tidl. assisterende generalsekretær i FN, vejer ind i debatten og kommenterer på kritikken af det nuværende FN-system, der blev rejst af Christian Friis Bach i sidste uge, og maner til besindighed: ”Vi må ikke glemme alt det gode, FN også gør.” Læs hele hans debatindlæg her.

Interviewet med Christian Friis Bach (CFB) i Politiken den 16. februar 2018 var på mange måder interessant læsning. Som tidligere assisterende generalsekretær i FN, min arbejdsgiver fra 1977-2013, kan jeg genkende mange af CFB's pointer. FN er meget bureaukratisk og langsommeligt, men jeg tror dog ikke det er så meget værre end det, man finder i de fleste store bureaukratier rundt omkring i verden (jeg plejede at trøste mig med, at det ikke var nær så galt, som tilfældet er i EU). Der har gennem årene været talrige forsøg på at forbedre systemet, men som oftest har det, som CFB påpeger, været medlemslandene, der har slået bremserne i og insisteret på mikro-styring, ikke mindst på personale- og budgetområderne.


Det er ligeledes korrekt, at medlemslandene ofte forhindrer FN i at fungere effektivt, fordi de ikke kan blive enige i Sikkerhedsrådet. Specielt de gamle stormagter, USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien med vetoret i Sikkerhedsrådet, bærer en meget stor del af skylden. På den anden side, havde det måske været på sin plads også at påpege, at når der er enighed i Sikkerhedsrådet, så er det ofte gået rigtig godt. Fredsoperationerne i Namibia, Cambodja, Østtimor, Sierra Leone og Liberia er eksempler herpå. Læg dertil de mange operationer, som fortsat sikrer freden i f.eks. Libanon, Kashmir og Vest Sahara. Det er endnu for tidligt at konkludere noget om succes eller fiasko i de nuværende store fredsoperationer i f.eks. Den Centralafrikanske Republik og Mali, hvor FN også spiller en central rolle i bekæmpelsen af terror.

Og lad mig også lige nævne, at FN's fredsoperationer er langt, langt billigere end andre typer militære interventioner gennem det sidste par årtier, som i Afghanistan og Irak.
Desværre bliver interviewet misvisende fordi det kun dækker dele af det arbejde, FN har gjort og fortsat gør. Det kæmpemæssige humanitære arbejde, både når det gælder natur- og menneskeskabte katastrofer, bør fremhæves som indsatser, verden ikke kan undvære. Læg dertil arbejdet med at søge at sikre menneskerettighederne som en fundamental forudsætning for fred, stabilitet og udvikling i verden. FN har ligeledes været drivkraften bag en række succesrige programmer, der har halveret fattigdommen i verden, fået mange flere børn i skole, nedbragt mødre- og børnedødelighed, osv. 
I den forbindelse vil jeg gerne generelt pege på det enorme arbejde FN fortsat gør for at definere den globale dagsorden, hvad enten det drejer sig om de nye verdensmål for bæredygtig udvikling frem til 2030, klimaaftalen i Paris for et par år siden eller en lang række internationale konventioner til beskyttelse af kvinders og børns rettigheder, til afskaffelse af tortur og børnearbejde. Listen er meget lang.

Når CFB (korrekt) peger på nødvendigheden af at 'slippe FN fri', så organisationen bedre kan udføre sit arbejde, er det dog værd at minde om, at FN består af 193 suveræne stater, som alle sammen skal blive enige om de store spørgsmål. Det var sådan de, der skrev FN-pagten, ville have det tilbage i 1945. Der er store risici forbundet med at tildele FN flere og større overstatslige beføjelser, som i den sidste ende kan resultere i organisationens undergang - således som det skete med dens forgænger, Folkeforbundet. I den virkelige verden skal man have stormagterne med. På den anden side skal der findes en løsning på Sikkerhedsrådets sammensætning, således at den bedre reflekterer verden af i dag, snarere end verden som den så ud for mere end 70 år siden. Det er svært, som talrige initiativer vidner om, og vi kan kun håbe, at verdens lande i den sidste ende kommer til enighed om reform på dette centrale område.

Det er populært i disse tider med grænselukninger og national navlebeskuelse at kritisere det multilaterale samarbejde, men sandheden er, at i en globaliseret verden kan et stærkt stigende antal globale problemer kun løses gennem internationalt samarbejde. Dette gælder, hvad enten vi taler om flygtninge- og migrationsstrømme, klimaforandringer, de store miljøudfordringer eller international terrorisme. Det er ironisk at FN med disse mange kritiske udfordringer må kæmpe mod vigende politisk opbakning og faldende finansielle bidrag fra medlemslandene, store som små.

Ja, der er et stort behov for reformer i FN, og man må håbe, at Danmark vil leve op til sin traditionelle rolle som én af organisationens varmeste fortalere, ikke blot i ord men også ved at stoppe de seneste års dramatiske beskæringer i bidragene til centrale dele af systemet. Den nye generalsekretær, Antonio Guterres, forsøger ihærdigt at gennemføre de tiltrængte administrative og politiske reformer, men han kan ikke gøre det uden medlemslandenes aktive støtte. Og reformerne vil koste penge. Jeg håber, at han vil have større succes end sine forgængere, som også har forsøgt.

 

Debatindlægget blev bragt i Politiken onsdag d. 21 februar 2018.

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

To høringssvar

Folketingets Finansudvalg har besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene; FN-forbundet har indgivet et eget og et fælles høringssvar i regi af 92-gruppen og Globalt Fokus

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk