Syrien og ansvaret for at beskytte

Tør vi give borgerne deres rettigheder

Norden i FNs Sikkerhedsråd

Nye beviser i mysteriet omkring Dag Hammarskjölds død

Annan fortryder, at han ikke reformerede Sikkerhedsrådet

Globale bæredygtighedsmål

Danmark bør ikke støtte Syrienaktion uden om FN

Efter 2015

International Havretsdomstol under FN skal afgøre færøsk tvist om fiskekvoter

Syrien åbner op for FNs våbeninspektører

Imens i den Centralafrikanske Republik

Israel bør modtage palæstinensiske flygtninge fra Syrien

ANALYSE FN i 2023

Ny rapport om the Responsibility to Protect offentliggjort

Samantha Powers er USAs nye FN-ambassadør i New York

Vi bør tage initiativ til en permanent FN-styrke

Almedalsugen er begyndt

FN mandat til at sende styrker til Mali

MY World

Danmark har lagt FN-styrker på is

Ny indsats mod global fattigdom

Verdens Miljødag sætter fokus på madspild med reklamekonkurrence

Fattigdommen skal udryddes inden 2030

International dag for fredsbevarende styrker

Anbefalinger til Danmark fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Rusland stemmer imod FN Resolution og støtter Assad i Syrien

Udviklingsminister udgiver ny bog

Danmark til eksamination ved FN

Rige lande fejler i globalt partnerskab

Fordi vi tror på et globalt ansvar

Positiv omlægning af dansk FN-støtte

FN-forbundets Repræsentantskab satte våbenhandelstraktat og Israel på dagsordenen

Ildsjæl i FN-forbundet fylder 70 år

En historisk traktat, der kan redde menneskeliv

Våbenhandelstraktaten blokeret – men kun for en stund

Gang i forhandlingerne – udsigt til en svag traktat?

Endnu en chance for våbenhandelstraktaten

Vil EU bidrage mere til fredsbevaring i fremtiden

Lancering af UNDPs Human Development Report 2013

Rejsebrev fra New York

Et løfte er et løfte

Det globale partnerskab halter bagud

Kofi Annan: FN er os

FN-menneskerettighedssucces under pres

FNs anerkendelse af Palæstina forpligter

Et stærkere civilsamfund

Brahimi: Der skal handles nu i Syrien

27. januar er Auschwitz-dag

Historier fra Mali

Danmark kan revitalisere FN

Hvad kan vi forvente på den politiske scene i 2013?

Ministre samles om menneskerettighederne i Geneve

Syrien: Krigsforbrydelser må ikke forblive ustraffede

Anerkend Vestsahara

Rapport om kemiske våben i Syrien fra FN

Bæredygtig udvikling på dagsordenen i New York

FNs 68. generalforsamling

FNs 68. Generalforsamling livestream

FNs klimapanel præsenterer ny rapport

Det er her, legitimiteten bor

FNsporet der blev væk for statsministeren

Et glimt af håb for den syriske civilbefolkning

Bæredygtig udvikling GA 2013

FN i succesfuldt samarbejde med ehvervsliv og civilsamfund

Danmark fængsler sex-slaver, mens bagmændene går fri

Hvem vogter vogterne?

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

Danmark skal tilbage på FN sporet

Frihedsrettigheder – fortsat en vigtig global kamp

Et revitaliseret FN?

Sikkerhedsrådet fordømmer angreb mod FN missionen i DR Congo

FN brigaden MONUSCO gør en forskel i DR Congo

Repræsentantskabsmødet november 2013

Næsten halvdelen af alle syrere har brug for hjælp

USA mister sin stemmeret i UNESCO

Tyfonen Haiyan

COP19 er i fuld gang

Australien negligerer COP19

Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker: Emeraude fortæller om sit liv

Civilsamfundet udtrykker utilfredshed med COP19

"Vi kan ikke bare kigge væk"

De to parter i Syrien mødes til fredsforhandlinger i januar

Sikkerhedsrådet overvejer sanktioner mod den Centralafrikanske Republik

Danskernes tolerance overfor handicappede bliver mindre

En utrættelig kæmpe er død

10. december er FNs menneskerettighedsdag

Israel skal stoppe de ulovlige bosættelser

Ban Ki-moon opfordrer til beskyttelse af mennesker i 2014

Danmark fængsler sex-slaver, mens bagmændene går fri

Af Mika Rye

 

Over to millioner mennesker på verdens plan bliver hvert år handlet til tvangsprostitution og halvfems procent er kvinder eller piger. Handel med kvinder er den hurtigst voksende og tredje mest indbringende form for organiseret kriminalitet, efter våben og narkohandel.

 

Ofrene havner bag tremmer

Kvinder som er blevet handlet, og som kommer til Danmark som sex-slaver, ender ofte bag tremmer, i stedet for på et krisecenter, hvor de kan få den hjælp, de har brug for. Hvis en handlet kvinde bliver antruffet af politiet, og hun kommer fra et land uden for EU, har hun kun tre dage til at fortælle, at hun er handlet. Gør hun ikke det, bliver hun fængslet, og der starter en straffesag imod hende, fordi hun så bliver betragtet som illegal flygtning i Danmark.

 

Michelle Mildwaters, stifter af organisation Hope Now, som hjælper ofre for menneskehandel har i arbejdet med handlede kvinder, været nødt til at gå igennem retssystemet igen, for at få en dom mod et offer for menneskehandel ophævet. Derfor har organisationen også trænet advokater i at bruge lovgivningen om menneskehandel.

 

"Det sker, at vi møder handlede kvinder, som ved de danske domstole har fået en dom for at have falske papirer på sig. Så har vi har måttet føre sagen tilbage til domstolene for at få dommen ophævet. For ifølge EU lovgivning kan man ikke straffe en kvinde for illegalt at opholde sig og arbejde i Danmark, når kvinden er blevet handlet hertil imod sin vilje, og tvunget til sex". Siger Michelle Mildwater.

 

Michelle Mildwater mener, at myndighederne har alt for travlt, og ikke tager hensyn til, at kvinderne er bange for at fortælle politiet, hvad der er sket: "Tre dage er alt for kort tid til at få en kvinde til at indrømme, at hun er blevet handlet. Kvinderne er traumatiseret. De er blevet voldtaget af mange forskellige mænd hver dag, og de har været udsat for trusler og fysisk og psykisk vold af deres bagmænd. Man må også huske på, at kvinderne kommer fra fattige lande, hvor politiet ofte er korrupt, så de har svært ved at tro på, at det danske politi vil hjælpe dem." siger Michelle Mildwater.

 

FNdef

 

Rammerne ikke skabt til tillid

Lillian Vigslund er ansat i Røde Kors kvindeafdeling i Dragør, hun har modtaget en del handlede kvinder, som har siddet i fængsel, inden de kommer til Røde Kors kvindecenter. På Kvindeafdelingen bor der for tiden tolv asylansøgende handlede kvinder. "Der er ingen tvivl om, at kvinderne oplever det som et massivt overgreb at blive kriminaliseret på den måde, som man bliver, når man kommer i fængsel, uden at man har begået noget kriminelt". Siger Lillian Vigslund.

 

Hun giver Michelle Mildwater ret i, at tre dage er alt for kort tid til at identificere en kvinde som handlet: "Man kan ikke forestille sig at en kvinde som lige er blevet anholdt og tilbageholdt af politiet vil sidde i detentionen og åbenmundet fortælle sin historie. Rammerne er slet ikke til at skabe tillid" siger Lillian Vigslund.

 

Nanna Margrethe Krusaa, fra Institut for Menneskerettigheder, er ekspert i menneskehandel. Hun påpeger, at Danmark i Europarådets GRETA rapport, fra december 2011 netop er blevet kritiseret for, at kriminalisere kvinderne i stedet for at se dem som ofre for menneskehandel. "Man bør man blive bedre til at identificere kvinderne som handlede, og hvis der er tvivl om en person er handlet, bør hun ikke sættes i fængsel, men i stedet bringes til et safehouse eller et kvindecenter", siger Nanna Margrethe Krusaa.

 

Tør ikke vidne

For at komme kvindehandelen til livs, er det vigtigt man straffer bagmændene. Men der er meget få retssager imod bagmændene, for det er de færreste af kvinderne der vil vidne imod dem. Der er alt for meget at tabe for kvinderne, som hverken kan få vidnebeskyttelse eller opholdstilladelse i Danmark, selvom de risikerer at sætte livet på spil ved at vidne.

 

"Som det er nu, løber kvinderne en kæmpe risiko ved at vidne" siger Michelle Mildwater. "Det er ligesom at blive skubbet ud fra en klippe uden faldskærm, og så ikke vide om der er nogen der griber en når man når bunden. Kvinderne burde få vidnebeskyttelse både under og efter retssagen, ligesom man vil give til folk der vidner imod mafiaen." siger Michelle Mildwater.

 

Ea Elsbøll, fra Reden International, som er en organisation der arbejder med udenlandske kvinder i prostitution med særligt fokus på kvinder der er ofre for menneskehandel, er sikker på, at kvinderne frygter hvad bagmændene vil gøre imod dem og deres familier hvis de vidner: "Det trusselsbillede kvinderne lever under er vanvittigt stort. Hendes forældre kan blive truet, deres hus kan blive smadret eller nogle fra hendes familie kan blive slået ihjel. Det kan også være at bagmændene truer med at fortælle familien hvad hun laver, og det er jo enormt skamfuldt. Bagmændene har rigtig meget magt over de her kvinder, og vi som land og system tilbyder ikke kvinderne noget for at vidne. De skal alligevel bare ud," siger hun.

 

Vi skal gøre som i Italien

I andre europæiske lande, som fx Norge og Italien er der udarbejdet en klar strategi for, hvordan man beskytter de kvinder som vidner. Michelle Mildwater mener, vi i Danmark skal gøre noget lignende. Især roser hun Italien for at have en gennemtænkt strategi, som medvirker til, at flere kvinder tør vidne, og flere bagmænd bliver dømt.

 

"I Italien igangsættes en proces, som har flere faser. Hvis politiet vurderer at der er bevismateriale nok til, at bagmændene kan dømmes, undersøges det hvor stort menneskehandler netværket er, og hvor mange penge kvinden skylder bagmændene. Så ser man på, om kvinden og hendes familie bliver truet af bagmændene og om de har mulighed for at blive flyttet, hvis de er i fare. Hvis politiet, advokaten og offeret er enige om, at sagen er værd at tage op, så vidner ofret imod sine bagmænd. Til gengæld kan hun få opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Italien, hvilket er meget sikrere for kvinden, som kan komme videre med sin tilværelse, uden at være bange for at blive forfulgt i sit hjemland". Forklarer Michelle Mildwater.

 

Ingen muligheder for at blive i Danmark

Som reglerne er nu, er der stort set ingen muligheder for at ofrene for kvindehandel kan blive i Danmark. Hvis kvinden samtykker til at blive hjemsendt, kan hun få en reflektionsperiode på op til 100 dage inden hun udvises. Hvis kvinden derimod ikke samtykker, bliver sagen overdraget til politiet, som sørger for at kvinden sendes ud af landet.

 

Kvinderne kan søge om at få asyl, men der er kun ganske få der får det. At være offer for menneskehandel er ikke noget kriterium for at få opholdstilladelse i Danmark. "Af de fyrre handlede kvinder der har boet i Røde Kors kvindecenter siden 2007 er det to eller tre der har fået opholdstilladelse" siger Lillian Vigslund.

 

Menneskehandel bliver regnet som et privat anliggende, så hvis en kvinde bliver truet på livet af bagmænd fra hjemlandet, får hun besked på at søge beskyttelse hos sine egne myndigheder. Det er et problem, mener Michelle Mildwater: "Vi ved jo, at myndighederne i de lande er korrupte, og at de kriminelle netværk har meget magt. Hvis du er fattig og du ikke har råd til at betale politiet for at beskytte dig og din familie imod et stort netværk af kriminelle, så er du på den. Det burde i stedet være muligt, at få opholdtilladelse i Danmark, af humanitære grunde". Siger Michelle Mildwater.

"Når vi hjemsender skal vi vide, hvad vi hjemsender dem til, og vi skal sikre os at de ikke ryger tilbage i menneskehandlernes klør. Det nytter ikke meget at vi i Danmark gør et stort arbejde med at identificere kvinderne som handlede, og får dem ud af bagmændenes netværk, hvis de er tilbage her et halvt år efter" siger Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder.

 

Politikerne tøver

Grunden til at vi i Danmark sender mange af de handlede kvinder i fængsel, og hverken har et vidnebeskyttelsesprogram eller mulighed for at  kvinderne kan få opholdstilladelse, er sandsynligvis fordi politikerne er bange for, at en hel masse personer skal få opholdstilladelse.

 

"Politikerne er bange for, at horder af personer vil fortælle historier om trafficking og at de alle sammen skal få opholdstilladelse på en uærlig måde. Men sådan er virkeligheden ikke. For at bagmændene overhovedet kan få rejst tiltale, er der nødt til at være meget stærke beviser imod dem. Paradoksalt nok siger alle politikerne, både de blå og de røde, at de er imod menneskehandel, men ser man på hvad der bliver gjort, som virkelig kan gøre en forskel, er det nok ikke meget". Siger Michelle Mildwater.

 

Man kan håbe på, at politikerne endelig er villige til at ændre reglerne. For så længe den nuværende praksis fortsætter, er der ikke meget der tyder på, at de sex-handlede kvinder kan gå en bedre fremtid i møde.

 

retsgrundlag

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

God FN-nyhed: Global aftale om flygtninge på vej

I den forgangne uge har Flygtningedagen, 20. juni, været markeret rundt om i verden. Vores egen Ole Olsen har skrevet et indlæg som du kan læse her.

Praktik i efteråret 2018

Interesserer du dig for FN? Og er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i NGO-verdenen i Danmark? Med et dansk fokus med globalt perspektiv? Så kan det være, du er en af vores nye praktikanter.

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk