Syrien og ansvaret for at beskytte

Tør vi give borgerne deres rettigheder

Norden i FNs Sikkerhedsråd

Nye beviser i mysteriet omkring Dag Hammarskjölds død

Annan fortryder, at han ikke reformerede Sikkerhedsrådet

Globale bæredygtighedsmål

Danmark bør ikke støtte Syrienaktion uden om FN

Efter 2015

International Havretsdomstol under FN skal afgøre færøsk tvist om fiskekvoter

Syrien åbner op for FNs våbeninspektører

Imens i den Centralafrikanske Republik

Israel bør modtage palæstinensiske flygtninge fra Syrien

ANALYSE FN i 2023

Ny rapport om the Responsibility to Protect offentliggjort

Samantha Powers er USAs nye FN-ambassadør i New York

Vi bør tage initiativ til en permanent FN-styrke

Almedalsugen er begyndt

FN mandat til at sende styrker til Mali

MY World

Danmark har lagt FN-styrker på is

Ny indsats mod global fattigdom

Verdens Miljødag sætter fokus på madspild med reklamekonkurrence

Fattigdommen skal udryddes inden 2030

International dag for fredsbevarende styrker

Anbefalinger til Danmark fra FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Rusland stemmer imod FN Resolution og støtter Assad i Syrien

Udviklingsminister udgiver ny bog

Danmark til eksamination ved FN

Rige lande fejler i globalt partnerskab

Fordi vi tror på et globalt ansvar

Positiv omlægning af dansk FN-støtte

FN-forbundets Repræsentantskab satte våbenhandelstraktat og Israel på dagsordenen

Ildsjæl i FN-forbundet fylder 70 år

En historisk traktat, der kan redde menneskeliv

Våbenhandelstraktaten blokeret – men kun for en stund

Gang i forhandlingerne – udsigt til en svag traktat?

Endnu en chance for våbenhandelstraktaten

Vil EU bidrage mere til fredsbevaring i fremtiden

Lancering af UNDPs Human Development Report 2013

Rejsebrev fra New York

Et løfte er et løfte

Det globale partnerskab halter bagud

Kofi Annan: FN er os

FN-menneskerettighedssucces under pres

FNs anerkendelse af Palæstina forpligter

Et stærkere civilsamfund

Brahimi: Der skal handles nu i Syrien

27. januar er Auschwitz-dag

Historier fra Mali

Danmark kan revitalisere FN

Hvad kan vi forvente på den politiske scene i 2013?

Ministre samles om menneskerettighederne i Geneve

Syrien: Krigsforbrydelser må ikke forblive ustraffede

Anerkend Vestsahara

Rapport om kemiske våben i Syrien fra FN

Bæredygtig udvikling på dagsordenen i New York

FNs 68. generalforsamling

FNs 68. Generalforsamling livestream

FNs klimapanel præsenterer ny rapport

Det er her, legitimiteten bor

FNsporet der blev væk for statsministeren

Et glimt af håb for den syriske civilbefolkning

Bæredygtig udvikling GA 2013

FN i succesfuldt samarbejde med ehvervsliv og civilsamfund

Danmark fængsler sex-slaver, mens bagmændene går fri

Hvem vogter vogterne?

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

Danmark skal tilbage på FN sporet

Frihedsrettigheder – fortsat en vigtig global kamp

Et revitaliseret FN?

Sikkerhedsrådet fordømmer angreb mod FN missionen i DR Congo

FN brigaden MONUSCO gør en forskel i DR Congo

Repræsentantskabsmødet november 2013

Næsten halvdelen af alle syrere har brug for hjælp

USA mister sin stemmeret i UNESCO

Tyfonen Haiyan

COP19 er i fuld gang

Australien negligerer COP19

Fra voldtægtsoffer til lokalpolitiker: Emeraude fortæller om sit liv

Civilsamfundet udtrykker utilfredshed med COP19

"Vi kan ikke bare kigge væk"

De to parter i Syrien mødes til fredsforhandlinger i januar

Sikkerhedsrådet overvejer sanktioner mod den Centralafrikanske Republik

Danskernes tolerance overfor handicappede bliver mindre

En utrættelig kæmpe er død

10. december er FNs menneskerettighedsdag

Israel skal stoppe de ulovlige bosættelser

Ban Ki-moon opfordrer til beskyttelse af mennesker i 2014

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

 

Af Vibeke Tuxen, medlem af bestyrelsen for Civilsamfund i udvikling (Cisu) og medlem af Udviklingspolitisk Råd

 

Mindre foreninger er en engageret og dynamisk del af udviklingsbistanden.

For ikke længe siden så jeg i nyhederne på dansk tv et kort indslag fra etiopisk tv.

Jeg glemte fuldstændig selve nyheden, for det, jeg hæftede mig ved, var en lille rude i nederste højre hjørne, hvor en mand oversatte det hele til tegnsprog. I Etiopien! Hvor døve betragtes som evnesvage, fordi de ikke kan kommunikere som andre.

Jeg blev glad. På vegne af de døve - og fordi jeg ved, at den danske organisation AC Børnehjælp har hjulpet det på vej ved at støtte den mand og den organisation, som havde visionen og modet til at gøre tv tilgængeligt for døve. Og dermed hjælpe en hel befolkningsgruppe til at blive set og forstået.

Det er et eksempel på, at folkelige organisationer og foreninger, som man tilsammen kalder civilsamfundet, er vigtige for udviklingen af et åbent og demokratisk samfund. I Danmark er flere hundrede små og store folkelige organisationer fra Dansk Blindesamfund til Folkekirkens Nødhjælp, fra FairTrade Danmark til Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, engageret i udviklingsarbejdet i Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika.

Alene Cisu har 280 medlemsorganisationer, som alle arbejder med ulande på den ene eller den anden måde. De spiller en væsentlig rolle i udviklingen af civilsamfund i ulandene. Civilsamfundet, det organiserede samfund, kan yde statsmagten og markedet et nødvendigt modspil og give befolkningen mulighed for at være med i de beslutninger, der tages, og i den udvikling, der sker. Uden et civilsamfund har befolkningen meget få redskaber til at blive hørt og set i et lands udvikling.

I Danmark kalder vi os med stolthed Foreningsdanmark. Hver eneste dansker fra spæd til gammel er i gennemsnit medlem af tre-fire foreninger. Vi lærer i skolen om andelsbevægelsens rolle i udviklingen af dansk landbrug og dermed af Danmark i 1800- og 1900-tallet.

Vi støtter hver især de organisationer, som vi mener arbejder for en god sag, og vi ved, at når der bliver lavet ny lovgivning, som berører bestemte befolkningsgrupper, har de grupper mindst én organisation, som kan tale deres sag. Organisationerne er borgernes redskab til at blive hørt og set, og netop derfor er de så vigtige for udøvelsen af et demokrati.

Alle de foreninger og organisationer, som kæmper for en befolkningsgruppes eller et særligt områdes sag, kaldes civilsamfundet. Syge, handikappede, børn, arbejdstagere ... hvaler, skove og have ... Vi har i Danmark ret til at danne foreninger, til at forsamles og til at ytre os alt det, vi vil. Vi har lov til at mene og agere ud fra vores viden og overbevisning, og det har vi, fordi nogen engang har kæmpet for den ret. Nogen har overbevist magthaverne om, at vi som samfund kommer længere, hvis alle er med.

Det er langtfra en selvfølge, at der findes et aktivt civilsamfund i et land.

 

Paraguay fik i 2008 efter 35 år med militærdiktatur og derefter et par årtier med et og samme parti ved magten en demokratisk orienteret præsident. Han ønskede at høre folket og sendte lovforslag i høring. Han spurgte organisationerne, men der var ingen lokale folkelige organisationer til at svare. I stedet blev det en lille gruppe af internationale organisationer, som tog rollen som befolkningens repræsentanter, og som dermed fik indflydelse. Civilsamfundet manglede simpelt hen efter mange års diktatur.

Se på Irak: Der kom ikke demokrati af, at man fjernede en diktatorisk præsident, selv om nogle naivt havde troet det. Eller Afghanistan: Det er de pigeskoler, som har forældrenes, lokalsamfundets, civilsamfundets støtte, som kan klare sig over for Taleban.

En række tidligere ulande har de seneste årtier rejst sig og er blevet mellemindkomstlande. Landenes bruttonationalindkomst stiger, og en middelklasse blomstrer op, som bidrager til landets vækst og udvikling. Men antallet af fattige i verden er stadig lige stort. 65 procent af verdens fattige mennesker lever i mellemindkomstlandene. De har ikke fået del i rigdommene.

I Sydafrika kan ANC her 19 år efter apartheid konstatere: Vi vandt magten, men tabte folket. De glemte at bygge det civilsamfund op, som skulle hjælpe til med at skabe lighed og udvikle landet.

Demokrati kommer nemlig ikke af sig selv. Det skal læres. Det skal bygges op af beslutningstagerne oppefra og af befolkningen nedefra. Opbygningen af et demokrati med befolkningen som aktive medspillere er en proces, hvor civilsamfundet spiller en aktiv og væsentlig rolle.

Hvis vi skal opbygge samfund, der ikke blot bygger på vækst, men på plads til mennesker og miljø; et samfund, hvor det ikke kun er dem, som i forvejen er elite eller upcoming middelklasse, som får del i væksten; et samfund, hvor uligheden bliver mindre, så skal der være et stærkt civilsamfund til at repræsentere menneskene og miljøet. Så skal det komme fra befolkningen selv, og der skal være organisationer, som kan fremføre synspunkter, viden og krav om ændringer. Organisationer, der legitimt kan repræsentere folk, fordi de er en del af dem eller kender dem godt og ved, hvordan man arbejder for en sag.

Derfor er et bredt funderet civilsamfund i sig selv vigtigt, bredt, mangfoldigt og stærkt. Det kan ikke blot ses som redskab for en udefra defineret udvikling.

Det er her, at det danske civilsamfund, de danske folkelige organisationer, kommer ind i billedet. Ikke kun for at bidrage til de internationale dagsordener for vækst og udvikling i ulandsbistanden, og ikke blot som vagthunde, der skal sikre, at regeringer og beslutningstagere lever op til deres pligter, lovgivning og løfter. Men som repræsentanter for det folk og de befolkningsgrupper, som udgør samfundet. Danske organisationer bidrager til at styrke organisationer og civilsamfund i ulandene.

Det er en rolle, som de store donorer som Danida og de multilaterale organisationer ikke kan udfylde. De kan ikke nå helt derud og helt derned i samfundet, hvor de danske folkelige organisationer arbejder. Afstanden er for stor.

Igennem langvarige partnerskaber med folkelige organisationer i udviklingslandene arbejder de danske organisationer for at skabe forandring for fattige mennesker, ofte langt fra hovedbyer og udviklingscentre. De bidrager til, at lokale organisationer bliver i stand til at repræsentere befolkningsgrupper og følge op på deres regeringers ord og handlinger, at befolkninger bliver i stand til at tale deres egen sag. At organisationer kan og tør spille en rolle, være vagthunde, være frække, tage parti - engagere sig.

Ved at deltage i lokale og internationale netværk og alliancer er danske organisationer med til at udvide lokale organisationers perspektiv og handlerum. Som når Verdens Skove, tidligere Nepenthes, får en gruppe småskovejere fra et kooperativ i Honduras (som i øvrigt sælger smukke træprodukter til Coop i Danmark) med til FSC's generalforsamling i Brasilien for at påvirke beslutningerne inden for certificering af småskovejeres skove - til gavn for alle verdens småproducenter af tropisk træ. Det kan ske, fordi en dansk organisation har erfaring, netværk og midler til at bringe dem det rette sted hen. 

Mange danske organisationer besidder stor faglig viden inden for de områder, som de arbejder med. Den viden bringer de ud til dele af verden, som har brug for den. Samtidig kan de selv lære meget af deres partnere i u-landene. Organisationerne kan åbne nye døre, der hvor dørene ellers var lukkede. Hvis de tør, kan de prøve nye veje og vise nye metoder at arbejde efter. Nye måder at skabe udvikling på.

For sommetider kan selv små organisationer skabe nye retninger. Det er langtfra alle, som gør det; det er ikke alt småt, som vokser sig stort, men alt stort er startet småt. Startet som en god idé.

Mange af de politiske beslutninger, som får indflydelse på fattige menneskers liv, træffes slet ikke i landene selv. F.eks. når EU definerer fiskekvoter, der kan have stor negativ effekt på lokale fiskeres mulighed for at fange fisk i deres egne farvande. For de fiskere er der meget langt til beslutningstagerne i EU.

Det kan en organisation som Afrika Kontakt gøre noget ved, når de organiserer kystfiskere i det sydlige Afrika og hjælper deres repræsentanter til at få taletid i de store internationale fora, hvor beslutningerne træffes.

Danske organisationer kan samtidig tage deres viden fra ulandene med ind i de politiske dagsordener i Danmark, Europa og på verdensplan, f.eks. igennem FN-systemet. Vi har stadig meget at lære her, og det er ikke alle organisationer, som er lige gode til det endnu. Men der er ikke andre til at gøre det

Det danske folkelige engagement ude omkring i verden er også af værdi for os selv herhjemme i Danmark. Hvert år rejser tusinder af unge danskere ud for at arbejde frivilligt i danske og udenlandske organisationer. De bringer oplevelser, indsigt og venskaber med tilbage, som vil være en del af deres personlige og menneskelige ressourcer resten af livet.

På samme måde er organisationerne med til at opbygge viden i Danmark. Strømmen af faglig viden og læring går begge veje, og de danske fagfolk og frivillige, som er aktive i partnerskaberne med folk i ulandene, bliver også klogere og får kompetencer, som kan anvendes i andre sammenhænge.

Endelig medvirker de folkelige organisationer til at skabe et mere nuanceret billede af verden i den danske offentlighed. Internationalt udviklingsarbejde er mester i at skabe gode historier. Organisationerne fortæller historier fra hele verden om uret og udåd og om mennesker, som skiller sig ud og forsøger at rette op, og om resultater, der bliver nået.

Det går jo fremad på utrolig mange områder derude i verden - og hvem skal ellers fortælle det budskab hvis ikke de folkelige organisationer? Medierne gør det jo ikke, de er mest optaget af katastrofer og krige. Og Danida selv er bundet af politiske rammer og har ofte svært ved selv at nå ud med de nuancerede udviklingshistorier.

Det er alt dette, som vi kalder for de danske organisationers tillægsværdi. Det er det, som de bidrager med ud over at give penge til, at lokale organisationer kan udføre deres arbejde. Det er årsagen til, at de også i fremtiden bør spille en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand.

De danske folkelige organisationer når ud, hvor EU, FN, Verdensbanken og Danida aldrig vil kunne komme. De styrker fællesskaber og mangfoldige civilsamfund i ulandene. De medvirker til at skabe åbne, retfærdige og demokratiske samfund i ulandene. Derfor er de et vigtigt og værdifuldt supplement til den bistand, som gives via regeringer og internationale organisationer. 

Men det er ikke nemt at bidrage til udvikling i et fattigt land. Hverken for den danske stat eller de danske organisationer. Og det forpligter. Hvis man ønsker at formidle demokrati, rettigheder og gennemsigtighed, må man også selv udøve det. Være gode eksempler. Lytte, lære og forstå. Og tage sin viden med så langt som muligt - der er mennesker, der har brugt tid og ressourcer på at give den til os.

I den store internationalt definerede udviklings navn bliver de folkelige organisationer meget nemt nedvurderet for deres indsats. Det kan være små, ofte frivillige organisationer, hvis indsats ikke er nær så synlig som de store udviklingsorganisationers.

Det kan også være store organisationer som f.eks. fagforeninger, miljøorganisationer og handikaporganisationer, som til daglig arbejder med deres problemfelt herhjemme, og som så bruger deres viden og erfaring til at støtte udvikling i ulandene. De bidrager med noget, som ligger ud over 'traditionel' udviklingsbistand, og det må ikke blive glemt i et forsøg på at ensrette bistanden. Vi må ikke dele organisationerne op i, hvilke der laver 'rigtig' bistand, og hvilke der 'hygger sig med det folkelige'.

Opbygning af lokale civilsamfund er et vigtigt led i udvikling og må ikke blive kørt ud på et sidespor som en folkelig hyggekrog. De folkelige organisationer skaber udvikling, men er ikke nødvendigvis bundet af den fælles og til dels ensrettende tankegang, der ligger i udviklingsbistanden. De kan arbejde mere frit ud fra deres eget virkefelt, som de tager med sig ud i verden. Tilsammen udgør de en enorm styrke.

Hvis vi overser den rigdom og variation, der ligger i de folkelige organisationer, mister vi et væsentligt grundlag for at udvikle en tilsvarende rigdom og variation i modtagerlandene. Vi mister et rekrutteringsgrundlag for nytænkning og nye veje at gå, når verden derude har udviklet sig i en uforudset retning og overhalet vores traditionelle ilands-ulands-tankegang indenom. Og vi mister den rigdom, som de folkelige organisationer giver tilbage til det danske samfund, når fairtrade eller ulandskunst, politisk mobilisering eller noget helt femte kan føre til nye former for samarbejde imellem lande samtidig med udvikling på lokale præmisser.

I debatter og udkast op til Danida's kommende civilsamfundsstrategi bliver de folkelige organisationer ofte målt ud fra traditionel udviklingsbistand. Hvor mange, hvor meget, hvor stort? Deres eksistensberettigelse ses i det lys. Men det er en stor fejl, som kan kvæle mangfoldigheden.

Menneskelig forandring er svær at måle, hvor gerne vi end vil. Det skyldes ikke nødvendigvis, at der ikke er nogen forandring, men netop dette: at den er svær at sætte mål på. Men det kan lade sig gøre, bare vi ikke presser de samme pejlingsmærker ned over alt og alle. Civilsamfundet kan ikke målrettes og styres, gøres ensartet efter samme skabelon som staten og de multinationale organisationers store teknokratiske programmer.

Så, kære udviklingsminister: Hold fast i civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle i udviklingsbistanden som både udviklere og opbyggere af civilsamfund, når I udvikler den nye civilsamfundsstrategi. Hav respekt for, at civilsamfundet er som vilde blomster, farverigt, stærkt og skrøbeligt på samme tid. Det rykker i tusind retninger, ofte uforudsigelige retninger, og netop derfra kan nyt opstå og vokse sig stort.

Hvis du vil være med til at rykke på civilsamfundets rammer fra oven i de regeringssamarbejder, du indgår i, hvis du vil være med til at skabe råderum der, hvor det begrænses, så skal vi nok bidrage til at bygge det civilsamfund op, der kan fylde rammerne ud!

Lad tusind blomster blomstre, hed det engang - og det gjorde de, så vi nu har et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i det Danmark, vi så stolt kalder Foreningsdanmark. Lad os fortsætte dette arbejde ude i den store verden.

Indlægget er bragt i Politiken den 21. oktober 2013

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Jens Wandel udpeget til særlig rådgiver

Den erfarne og kyndige diplomat skal rådgive generalsekretær Antonio Guterres og koordinere det omfattende reformarbejde af FN. Fra os skal lyde et stort tillykke til Jens - og til FN

Savner du GLOBAL?

Den opmærksomme læser har nok bemærket det manglende medlemsblad her i juni. GLOBAL udkommer igen i september i et nyt format og med en ny redaktion bag sig. Står du nu og mangler den helt rigtige sommerlæsning, så kan du fornøje dig med tidligere numre af FN-forbundets medlemsblad her

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk