Danske investeringer på kant med FNs retningslinjer

Ny udviklingspolitisk strategi

Guterres advarsel gælder ikke kun USA

Mere plads til civilsamfundet i FN

António Guterres’ første måned som FN’s generalsekretær

Politisk vilje til globalt ansvar savnes

Menneskerettighedsrådet samlet i Geneve

International Kvindedag 2017

På tur med Verdensmålene

Hollandsk valg indgyder europæisk håb

552 dage

America First

FNs hemmelige organisation runder 70

Det multilaterale samarbejde skal reformeres

Med Verdensmålene som rettesnor

Trump har vendt ryggen til Verden

FN’s Havkonference med Mål 14 i fokus

Et trist jubilæum

Her er din guide til Folkemødet

Tak for strategien

Husk de fælles løsninger

Hvorfor er menneskerettighederne så nemt et mål

Danmark skal vurderes på Verdensmålene

Oprindelige folks rettigheder og Verdensmålene

FN virker

Not a Target

Her er Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018

Sjælden direkte appel til Danmark fra FN

Med ryggen til

Det er den tid på året igen

Årets generaldebat er afsluttet

My World 2030

USA trækker sig ud af UNESCO

På FN-dagen – enegang eller fællesskab

Få indblik i FN’s arbejde for kvinders rettigheder & ligestilling

Et nyt lavpunkt er nået i dansk politik

Glem ikke Verdensmålene

FN-reformer nødvendige – men glem Sikkerhedsrådet

Amerikansk skyggedelegation til COP23

Uambitiøs dansk indsats på klimakonferencen

Ratko Mladic

Fundamentet

António Guterres’ første måned som FN’s generalsekretær

 

 

FN´s nytiltrådte generalsekretær António Guterres har nu besiddet posten i mere end 40 dage, hvori verdens øjne i høj grad har hvilet på ham i afventning af reaktioner, særligt på indsættelsen af USA's 45. præsident.

Sammenfaldet af disse to overdragelser af embeder bliver interessant at følge, og allerede i de første uger af præsident Trumps embede har civilsamfundet efterspurgt generalsekretærens offentlige stillingtagen.

 

Især to sager har fremstået som vigtige for Guterres at tage stilling til i de sidste par uger: indrejseforbud for statsborgere fra 7 muslimske lande, og en (ilde)varsling om en omfattende beskæring af FN midler. Dette kan potentielt blive et indbefattende problem for Guterres, da USA er den største økonomiske bidragsyder til FN-systemet (mere end 20 % af FN's samlede budget), og særligt FN's aktionsbudget og fredsbevarende styrker vil være sårbare områder.

En sådan indskrænkning kan dermed begrænse Guterres' finansielle råderum betydeligt, hvilket vil besværliggøre implementeringen af en allerede eksisterende forventning fra både USA og andre magtfulde nationer om en prompte reformering af FN.

 

Den 1. februar udtalte Guterres sig for første gang offentlig om sagen ved en pressebriefing i New York, hvor han blev mødt af kritiske røster, der efterspurgte en hurtigere stillingtagen til bl.a. indrejseforbuddet. Guterres, der er FN's tidligere flygtningehøjkommissær, opholdte sig hos den Afrikanske Union, da forbuddet blev iværksat, og havde kun i korte vendinger forholdt sig til sagen, indtil han i en offentlig meddelelse den 31. januar kom med en mere konkret udtalelse (frit oversat):

"Lande har ret til, endda pligt til, at beskytte sine grænser imod terrorisme. Dette kan ikke baseres på nogen form for diskrimination relateret til religion, etnicitet eller nationalitet, da dette strider imod vores grundlæggende, samfundsmæssige principper og værdier; dette skaber angst og vrede, som kan ligge til grunde for netop den propaganda vi ser hos de terroristiske organisationer, som vi alle ønsker at bekæmpe. Blinde tiltag, som ikke er baseret på solid intelligens, har en tendens til at være ineffektive, da de risikerer at blive overhalet af, hvad der i dag er, sofistikerede, globale terrorismebevægelser."

 

Til pressebriefingen den 1. februar bekræftede Guterres sit standpunkt ift. indrejseforbuddet, men fastslog også vigtigheden af konstruktiv dialog og gode relationer imellem nationerne og FN. Guterres har tidligere udtalt sig om, at han håber på et godt og udbytterigt samarbejde imellem USA og FN i fremtiden, og at USA er en vigtig allieret i FN's arbejde.

Hvorvidt forslaget om at trække støtten til FN bliver en realitet, er endnu uklart, men den amerikanske Kongres kan potentielt igangsætte en sådan nedskæring, når der skal forhandles om en finanslov. Til trods for deres modsætninger, kan der forhåbentligt komme et bilateralt gavnligt samarbejde imellem Trump og Guterres' FN - det vil tiden vise.

 

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

FN’s Menneskerettighedsdag markeret

Hvert år bliver dagen markeret i hele verden og i Danmark. I år blandt andet med vores markeringer i Odense og København og UNYA Danmarks debat i Aalborg. Dertil har en lille håndfuld af vores medlemmer haft travlt ved tastaturet…

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Danmarks overholdelse af konventionen om civile og politiske rettigheder

Sammen med 14 andre organisationer har vi i FN-forbundet indgivet en fælles NGO-rapport til FN's Menneskeretskomité vedr. Danmarks overholdelse af konventionen om civile og politiske rettigheder, hvor den nuværende udlændingepolitik udgør et af de ømme punkter.

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail fnforbundet@fnforbundet.dk