Debatmøde: Hvordan skabes der fred i Vestsahara?
FN-forbundet inviterer til debatmøde om konflikten i Vestsahara. En konflikt, som på 35. år holder 160.000 mennesker fanget i flygtningelejre.
Medier og politikere har det med at sætte fokus på de
konflikter, der er de mest voldelige, og hvor der sker
terrorhandlinger. Vestsahara-konflikten er ikke en af disse.
Men det er en konflikt, hvor mennesker alligevel lider, og hvor
160.000 flygtninge bor i flygtningelejre, der har eksisteret i over
35 år. Det er dog også en konflikt, hvor parterne forsøger at
finde en fredelig løsning på konflikten.
I 1991 blev der indgået våbenhvile mellem Marokko og Vestsaharas
selvstændighedsbevægelse, Polisario, og der blev oprettet en
FN-mission, der arbejder for en folkeafstemning om
Vestsaharas status. FN-forbundet mener, at konflikter, som
forsøges løst fredeligt bør få et ekstra fokus. Vi holder derfor et
debatmøde under titlen "Hvordan skabes der fred i
Vestsahara?".
TID OG STED: Tirsdag den 22. februar kl 17.30-19.30 hos
FN-forbundet på Store Kongensgade 36, 4 th. København
K.
Ved mødet vil der være oplæg fra tidligere leder for FN's
mission i Vestsahara (MINURSO) generalmajor Kurt Mosgaard,
Mohamed Beissat, Deputy Chairman of Foreign Affairs Committee of
POLISARIO, samt en repræsentant fra Marokkos ambassade (endnu ikke
bekræftet).
Mødesproget er engelsk. Det er gratis at deltage, men
tilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser.
Tilmelding skal ske til Yvonne Petersen
senest mandag den 21. februar kl. 12
på yvonne@una.dk.
|