Det kræver ansvar at underskrive FN-konventioner
Arbejderen har de sidste dage fortalt, hvordan Lockheed Martin
producerer dele til klyngebomber samtidig med at våbenfirmaet er
favorit til at skulle levere Danmarks nye kampfly, som politikerne
mener, skal afløse det nuværende F-16 fly.
Danmark underskrev FN's konvention mod klyngebomber i december
2008. Og Danmark var blandt de første ti lande til at skrive
FN-konventionen ind i den nationale lovgivning.
- En masse lande har skrevet under på konventionen mod
klyngebomber. Derfor er det vigtigt, at Danmark også bakker op om
konventionen. Klyngebomber dræber og lemlæster hvert år en masse
uskyldige mennesker i især verdens fattigste lande, uddyber Lave K.
Broch.
Lockheed Martin producerer et særligt »wing adaptor kit« med
produktnavnet »LongShot«, som bruges til at få de ulovlige
klyngebomber til at flyve endnu længere efter at bomberne er
affyret fra et fly.
Se også artiklen her
|