Menneskerettighedsrådet i FN, som i 2006 afløste FN's menneskerettighedskommission, har i længere tid ikke vist sig som nogen stærk fortaler for styrkelse af menneskerettighederne. Et lille flertal af de 47 medlemslande har mest været enigt om at holde hånden over hinanden og over deres venners krænkelse af borgernes rettigheder. Misforstået kammerateri, for at sige det lidt bramfrit.

484393
UN Photo/ Jean Marc Ferret

Rådet synes nu at have ændret sig til det bedre, med det arabiske forår som katalysator. I foråret blev Libyen ekskluderet fra Rådet, da regimets overgreb på egne borgere blev for voldsomme. Senere blev Syrien presset af sin landegruppe til at undlade stille op som kandidat til en plads i Rådet. Assad-regeringens disrespekt for menneskerettigheder var for pinlige.

Situationen i Syrien har 3 gange i løbet af året givet anledning til 3 ekstraordinære samlinger, den seneste i slutningen af november - begrundet i de overgreb mod demonstranter som nu med sikkerhed har kostet ca. 4.000 mennesker livet, mens mange tusinde holdes fængslet.

I en resolution fra dette møde udtales en meget hård fordømmelse af den systematiske og voldsomme anvendelse af vold fra det syriske regimes side. Bag denne kritik stod 37 ud af de 47 lande, mens kun fire stemte imod. Det var Cuba, Ecuador, Kina og Rusland. Blandt de 6 som afstod, var Indien, mens alle arabiske medlemslande (Jordan, Kuwait, Qatar og Saudi Arabien) alle stemte for den kraftige kritik af Syrien.

En bredt støttet resolution fra FN's Menneskerettighedsråds gør ikke nogen forskel i Syrien fra den ene dag til den anden, men den er med til at legitimere de fortsat strammere sanktioner fra bl.a. arabiske og europæiske lande og den presser FN's Sikkerhedsråd. Nok har både Rusland og Kina vetoret her, men de får vanskeligere ved at fastholde modstanden mod forskellige former for pres på Syrien.

Der er også grund til at tro, at FN's Menneskerettighedsråds nu vil blive set på med større respekt end tidligere og at kritik af dobbeltmoral vil blive mere afdæmpet. Respekt forudsætter, at der handles ud fra principper om ligebehandling og proportionalitet. Den sagligt velfunderede, men måske lejlighedsvis uproportionale, kritik af Israel har været for let for bl.a. USA at ignorere med henvisning til mangel på ligebehandling.

Vi har i 2011 oplevet mange oprør mod regimer som tilsidesætter helt basale menneskerettigheder om medbestemmelse, om fair rettergang, om ytringsfrihed og om frihed i almindelighed. Der er brug for et universelt moralsk fyrtårn i denne udvikling. Det synes FN's Menneskeretsråd på vej til at blive. Det kan man glæde sig over på FN's menneskeretsdag

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Retssagen mod Ratko Mladic i gang

Retssagen mod den tidligere serbiske general Ratko Mladic er gået i gang i den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Han er bl.a. anklaget for massakren mod 8.000 muslimer i Screbrenica. Fellow Michael Dobbs blogger fra retssagen, mens han prøver at forstå

Karriere i FN? Sådan gør du

Har du en drøm om at gøre karriere internationalt, så kom til dette arrangement, hvor vi i samarbejde med Djøf og Udenrigsministeriet sætter spot på karrierevejene inden for FN-systemet. Det er torsdag den 24. maj 2012 kl. 17 - 20

Fair kritik af Danmark fra FN-komite

Midt i april fik den danske regering brev fra den FN’s komite, som står for at sikre respekt for konventionen mod racisme og diskrimination, en konvention Danmark har tilsluttet sig. Den sag er en oplagt mulighed for regeringen til at vise sin respekt for FN’s menneskeretsarbejde

FN’s Menneskerettighedsråd er trådt i karakter