Israel frygter FN-domstol
Af Jakob Nielsen,
korrespondent for Politiken
Hvis Palæstina i den kommende uge opnår status som observatør i
FN, vil det ikke give landet stemmeret. Men det vil opnå noget
andet, som følge FN-diplomater får Israel til at ryste i bukserne,
nemlig adgang til at rejse sager ved Den Internationale
Straffedomstol, ICC.
Domstolen blev oprettet i 2002 i den hollandske by Haag og var
senest i fokus, da den udstedte en arrestordre på Libyens daværende
leder, Moamar Gaddafi. Ganske vist har Israel - ligesom USA og en
stribe andre lande - ikke formelt tilsluttet sig straffedomstolen,
men det hindrer ikke FN-lande og lande med observatørstatus i at
bede domstolens anklager om at indlede sager mod lande mistænkt for
mistænkte krigsforbrydelser.
UN Photo/ Mark Garten
Dyb bekymring
Derfor er udsigten til mulig palæstinensisk observatørstatus i
FN noget, der vækker dyb bekymring i Israel. Det er nemlig
den gængse opfattelse i det internationale samfund, at Israels
bosættelser på Vestbredden er i strid med international ret, og
dermed kan de ansvarlige potentielt straffes for at have medvirket
til bosættelserne.
I et forsøg på at afværge endnu en gordisk knude i den fastlåste
konflikt i Mellemøsten arbejder EU og resten af den såkaldte kvartet
(EU, USA, Rusland og FN) derfor på at aftvinge palæstinenserne et
løfte om, at de ikke vil benytte muligheden for at indklage Israel
for ICC. Det bekræfter flere forskellige diplomatiske kilder
over for Politiken.
»Det er ikke fair«
Løftet vil bestå i en formulering, som skal indgå i en aftale om
at åbne nye fredsforhandlinger. Her vil både israelere og
palæstinensere forpligte sig til at afstå fra ensidige skridt, der
kan afspore forhandlingerne. For Israels vedkommende vil det i
praksis betyde, at det må standse med at opføre nye bosættelser, og
for Palæstinas vedkommende vil det bl.a. indebære, at det ikke
rejser sager ved ICC.
I det danske FN-forbund er man stærkt skeptisk over for sådan en
underhåndsaftale: »Det er ikke fair.
En suveræn stat skal have lov til at bruge ICC«, siger Lave K.
Broch, der er formand for FN-forbundets freds- og
konfliktløsningsudvalg. »Vi har selvfølgelig forståelse for, at man
prøver sig frem for at få en fredsløsning. Og man kunne godt
opstille andre krav, f.eks. om garantier for Israels sikkerhed. Men
et krav om at afstå fra at bruge ICC er urimeligt. Det må være et
mål, at alle lande er medlem af ICC, og at krigsforbrydelser kan
indbringes for en domstol«, siger Lave K. Broch.
Politiken forsøgte i år at få en kommentar fra EU's forhandlere
i New York, men svaret lød, at aftalen fortsat var til forhandling,
og at man derfor ikke kunne udtale sig om sagen.
Artiklen blev bragt i Politiken den 24. september
2011
SE OGSÅ:
FN-forbundets anbefalinger til
anerkendelsen af et selvstændigt Palæstina
|
