 |
|
 |
NGO’ernes anbefalinger til 2015 Måls-topmøde
FN afholder topmøde om 2015-målene den 20-22. september, og
forhandlingerne om udkast til beslutningspapir spidser til. Den 7.
juni blev det første, samlede udkast offentliggjort, og derfor var
det muligt for NGO'er at målrette deres indlæg i forhold til
udkastet, i forbindelse med FN's høring med civilsamfundet, afholdt
i New York den 14-15. juni. Blandt de temaer, der gik igen i
indlæggene, var ligestilling og kvinders rettigheder, reproduktive
rettigheder, menneskerettigheder, økonomiske og sociale
rettigheder, og spørgsmålet om innovative internationale
skattemekanismer. Selvom NGO'erne nævnte enkelte positive
formuleringer i udkastet, var der generelt en skuffelse over, at
papiret ikke var ambitiøst nok; at det var holdt på et for
"realistisk" niveau, og ikke prøvede at øge ambitionsniveauet.
Efter høringen overrakte "Global Call of Action against Poverty"
brev med 9 anbefalinger til processens facilitatorer, Danmarks
ambassadør Carsten Staur og Nigerias ambassadør Paul Badji. Fra
Danmark deltog, gennem 92-gruppen, FN-forbundet, Mellemfolkeligt
Samvirke og Kvindernes U-landsudvalg. Blandt de 20 personer, der
var udvalgt til at indlede høringens 4 sessioner, var Marie Gad fra
DI, der talte på vegne af Business Europe.
Læs mere på http://www.whiteband.org og http://www.un-ngls.org/spip.php?page=hmdg10
|
 |
UN Photo/Michos Tzovaras

|
 |