Plenardebatten fortsætter i New York
LÆS MERE OM
HØJNIVEAUMØDET OM 2015 MÅLENE HER
Tirsdag 14. september åbnede den 65. generalforsamling i New
York under formandskabet af den tidligere schweiziske
udenrigsminister, Joseph Deiss.

UN Photo/Paulo Filgueiras
Generalforsamlingen er det eneste FN-organ, hvor alle 193
medlemslande er repræsenteret, og er som sådan det mest
demokratiske organ. Det afspejles da også i dagsordenen med dens
mere end 160 punkter, der er samlet under hovedpunkterne:
- Fremme af økonomisk vækst og bæredygtig udvikling
- Opretholdelse af international fred og sikkerhed
- Udvikling af Afrika
- Fremme af menneskerettigheder
- Koordinering af humnitær bistand
- Fremme af retfærdighed og international ret
- Nedrustning
- Kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af international
terrorisme
- Organisatoriske og administrative forhold, herunder reform
Læs hele dagsordenen her
Af særlige fokusområder fremhæver formandskabet opfyldelsen af
2015 Målene, sikringen af et bæredygtigt klima og FN-reform.
20.-22. september afholdtes Højniveaumødet for 2015 Målene, og
herefter den 23.-25. september den generelle debat, hvor
statsoverhoveder og ministre fra hele verden flyver til New York
for at stille sig på talerstolen.
Fra Danmark deltager 5 ministre, nemlig udenrigsminister Lene
Espersen (K), klima- og energiminister Lykke Friis (V) og
miljøminister Karen Ellemann (V) udover udviklingsminister Søren
Pind (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
FN-forbundets landsformand, Jørgen Estrup deltager som en del af
den danske parlamentarikerdelegation, der består af
folketingspolitikere og repræsentanter fra civilsamfundet i
Danmark.
Du kan læse mere om Generalforsamlingen på FN's egen hjemmeside
her
|