Her kan du læse udpluk af beretningen fra Kristine Alsly Hansen og Aviva Bernstein, der begge er medlemmer af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg. Hjemvendt fra Arbejdsgruppemødet om Retten til Udvikling i Genève i november er de to FN-forbunds medlemmer blevet en stor oplevelse rigere fra FN's højkommissær for menneskerettigheders højsæde. Men mødet viste også, hvor svært det kan være for 193 lande at nå til enighed om et så vigtigt emne som udvikling. Især når udvikling skal diskuteres i en menneskeretlig kontekst.

Spændte og fulde af forhåbninger mødte vi op ved indgangen til FN-bygningen, Palais des Nations, der med sine karakteristiske 193 flag foran indgangen varsler om et sandt internationalt samarbejde. Men netop grundet de mange lande, også et samarbejde, der til tider kan forekomme besværligt. Her skulle vi tilbringe ugen og følge den 12. session for Arbejdsgruppen om Retten til Udvikling, hvor samtlige 193 medlemmer af FN, udvalgte internationale organisationer og NGO'er var inviteret.

Formålet med Arbejdsgruppen er at følge og rapportere om udviklingen og implementeringen af Retten til Udvikling, som Deklarationen foreskriver. Arbejdsgruppen skal også efter hvert årlige møde skrive en rapport med anbefalinger og konklusioner vedrørende arbejdet med Retten til Udvikling rundt omkring i verden til FN's Menneskerettighedsråd. Da en særlig ekspertgruppe (High Level Task Force) på området blev nedsat i 2004 som hjælp til Arbejdsgruppen og dennes videre arbejde, var det ekspertgruppens rapport, der hovedsageligt skulle diskuteres på mødet.

Forrest

Uenigheder mellem EU og NAM

Overordnet kan det siges, at de generelle uenighedspunkter og diskussioner i Arbejdsgruppen gik på:

Ønsket fra NAM om bedre balance mellem nationalt og internationalt ansvar for at fremme en menneskeretslig tilgang til udvikling reflekteret både i ekspertgruppens rapport og i de kriterier og underkriterier, der er opstillet i rapporten. Blandt NAM-landene var der enighed om, at der var for lidt fokus på de internationale barrierer (og her blev især nævnt den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen), der sætter barrierer for stater i at sikre udvikling. Der var stærkt ønske fra NAM-landene om, at arbejdet kunne føre til en international juridisk bindende aftale, hvilket både EU og USA klart modsatte sig.
Ønsket fra NAM-landene om, at Arbejdsgruppen detaljeret skulle revidere og tilpasse kriterierne og underkriterierne til Deklarationens 10 artikler ved at gennemgå dem én efter én. Dette skulle gøres for at undersøge, hvilke kriterier der passede, og hvor der er huller eller mangler. NAM havde forberedt en præsentation af en sådan gennemgang med forslag om, at det blev arbejdsmetoden for Arbejdsgruppen i den pågældende uge. Men EU og USA afviste metoden med begrundelsen, at de ikke var klar til en så detaljeret gennemgang. NAM-papiret blev således præsenteret som et enkeltstående bidrag til den generelle debat.

Både torsdag og fredag var der intense 'uformelle møder' hos de to grupperinger af lande, og det fremkom svært at nå til enighed. Da vi gik hjem fredag aften, var der stadigvæk ikke enighed om, hvad der skulle stå i de endelige konklusioner og anbefalinger, som Arbejdsgruppen skal sende til FN's Menneskerettighedsråd.

Mere indflydelse til NGOer og Civilsamfundet

En dog yderst positiv udvikling der fandt sted under mødet var, at Sekretariatet for Retten til Udvikling for første gang direkte opfordrede de tilstedeværende NGOer til en stærkere og mere fremtrædende rolle for NGOer og Civilsamfundet i arbejdet med Retten til Udvikling. Uenighederne under Arbejdsgruppemødet var et tydeligt bevis på, at der er behov for input fra NGOer med praktisk erfaring på området. Og under frokost pausen onsdag blev NGOerne derfor inviteret ind til en uformel samtale med Sekretariatet for at diskutere, hvordan NGOer kunne bidrage til Arbejdsgruppens videre arbejde. FN-forbundet var, sammen med ca. fem andre NGOer, derfor mødt op og blev bedt om kort at præsentere os samt vores arbejde med Retten til Udvikling.

Hvad der videre kommer til at ske, og om Arbejdsgruppen kommer til enighed om nogle konklusioner og anbefalinger, må vi vente på i spænding. Sikkert er det, at den 13. session for Arbejdsgruppen om Retten til Udvikling finder sted i april 2012.

SE OGSÅ:
Retten til udviklingen fylder 25 år

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Retssagen mod Ratko Mladic i gang

Retssagen mod den tidligere serbiske general Ratko Mladic er gået i gang i den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Han er bl.a. anklaget for massakren mod 8.000 muslimer i Screbrenica. Fellow Michael Dobbs blogger fra retssagen, mens han prøver at forstå

Karriere i FN? Sådan gør du

Har du en drøm om at gøre karriere internationalt, så kom til dette arrangement, hvor vi i samarbejde med Djøf og Udenrigsministeriet sætter spot på karrierevejene inden for FN-systemet. Det er torsdag den 24. maj 2012 kl. 17 - 20

Fair kritik af Danmark fra FN-komite

Midt i april fik den danske regering brev fra den FN’s komite, som står for at sikre respekt for konventionen mod racisme og diskrimination, en konvention Danmark har tilsluttet sig. Den sag er en oplagt mulighed for regeringen til at vise sin respekt for FN’s menneskeretsarbejde

Retten til Udvikling – interesser stødte sammen i Genève