Hovedstadskredsen

FN-forbundets hovedstadskreds tilbyder medlemmerne i hovedstadsområdet mulighed for at deltage og engagere sig i udviklingen af lokale aktiviteter med internationale dimensioner.

Dette kan være aktiviteter som debatarrangementer og fyraftensmøder, markering af FN-mærkedage, eller noget helt tredje.

Kredsens bestyrelse har endvidere besluttet at kredsen i 2009 særligt vil arbejde med informationsaktiviteter i forhold til det kommende klimatopmøde, som bliver afholdt i december i København.  Hovedstadsskredsen planlægger de konkrete aktiviteter i samarbejde med FN-forbundets hovedbestyrelses klimaudvalg.

FN-forbundets arbejde med klimatemaet er en del af den samlede danske civilsamfundsindsats, som også inkluderer et NGO forum under topmødet. Københavnskredsens bestyrelse vil gerne invitere medlemmerne til at deltage i aktiviteterne i den udstrækning, I har lyst til.

Har du lyst til at involvere dig i kredsens arbejde, eller har du ideer og kommentarer så er du velkommen til at kontakte kredsens formand Jane Finnerup Johnsen på finnerup25@yahoo.dk.

 

Per Stig Møller og Ban Ki-moon

Også udenrigsminister Per Stig Møller og FN's generalsekretær Ban Ki-moon er i gang med forberedelserne til COP15. Her besøger de sammen vindmølleparken Middelgrunden i maj 2009. Foto: UN Photo/Eskinder Debebe

Foto: Kamila Hyat/IRIN

Aktuelt

Grænser for finansiel frihed?

"Ligesom stater rimeligvis kan presse hverandre til at beskytte klimaet ved at begrænse CO2-udslippet, bør stater presse hinanden til at stoppe den finansielle uansvarlighed. Friheden på dette felt er gået for vidt og må begrænses." Sådan skriver Ole Olsen, medlem af FN-forbundets bestyrelse.

Fyraftensmøde: Burma - på vej fra militærdiktatur til demokratisering?

Vi får besøg af Annette Berentzen, der, udover en stor viden om landet og de seneste års udvikling bl.a. kan bidrage med informationer om og holdninger til, i hvor høj grad militæret har sluppet magten; hvilken rolle demokratiforkæmperen og oppositionslederen, Aung San Suu Kyu vil spille fremover; og hvordan Danmark og danske ngo'er kan bidrage i fremtiden. Det er mandag den 6. februar 2012 kl. 17 - 19

Bæredygtighed og mode

Et nyt samarbejde med FN’s Global Compact program om udviklingen af det første verdensomspændende etiske regelsæt, skal fremme bæredygtighed og etisk ansvarlighed i modebranchen. Og Danmark er med i front.

FN-forbundet · Store Kongensgade 36, 4. th. · 1264 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax 3646 4649 · Mail fnforbundet@una.dk