1. January 0001

Multilateralisme i skyggen af det amerikanske midtvejsvalg

Af Jørgen Estrup, landsformand i FN-forbundet

Når FN's 65. generalforsamling åbner i New York om en lille måned - 23. september - er den amerikanske valgkamp op til midtvejsvalget i november allerede i højt gear.

Barack Obama og hans Demokrater kæmper for at fastholde flertallet i Kongressens to kamre og dermed muligheden for at fortsætte den reformlinie, som efter årtiers politiske kamp har åbnet det amerikanske sundhedssystem for millioner af ubemidlede borgere. Efter nogle amerikaneres mening nærmest udtryk for rendyrket - europæisk(?) - socialisme.

Det var håbet - ikke mindst blandt Obama's mange fans uden for USA - at en vedtaget sundhedsreform ville give den nødvendige politiske handlefrihed på det udenrigspolitiske område. Men sådan er det ikke gået. Det amerikanske vælgerkorps er dybt splittet og ikke mindst præget af den økonomiske krise. Bortset fra terrortruslen og soldaternes skæbne i Irak og Afghanistan er der meget lidt plads til 'resten af verden' i amerikansk politik på denne side af valget i november.

Det gælder ikke mindst den multilaterale dagsorden. Når FN's generalforsamling, med udtalt amerikansk opbakning, mødtes ekstraordinært i august for at drøfte oversvømmelseskatastrofen i Pakistan, så var det ikke kun af humanitære årsager og for at 'styrke koordineringen af FN's nødhjælp' - overskriften for mødet. Det var også udtryk for, at vitale amerikanske - og vestlige - interesser er på spil. Katastrofen truer med at destabilisere styret i Pakistan og styrke Taleban, hvilket kan få katastrofale følger for krigsførelsen i Afghanistan og for stabiliteten i hele regionen. Rigeligt eksplosivt stof selv i en amerikansk valgkamp.

En tilsvarende interesse fra amerikansk side skal man næppe vente, når 'Statuskonferencen om 2015-målene' afholdes 20. - 22.september umiddelbart før generalforsamlingens start. Selv om amerikanske medier plejer at stille nysgerrigt op, når New York invaderes af eksotiske udenlandske statsledere i FN-sammenhæng, så kan man frygte, at der ikke vil være megen sendetid for det afgørende budskab: Verden har nu kun 5 år til at nå de globale udviklingsmål, som 189 landes statsledere forpligtede sig til ved FN's Millennium-møde i 2000. 'Keeping the promise - United to achieve the Millennium Development Goals', som det hedder i overskriften til det første udkast til slutdokument, er trods Obama-administrationens erklærede multilaterale præferencer ikke en politisk topprioritet i USA.

Så meget desto vigtigere er det, at andre lande presser på for at fastholde den globale målsætning. Danmark har påtaget sig et særligt ansvar ved via vores FN-ambassadør, Carsten Staur, at være fødselshjælper ('co-facilitator') for topmødets forhandlinger sammen med Senegal. I sit indlæg på Christiansborg-konferencen om 2015-målene 26.maj i år, arrangeret i fællesskab af FN-forbundets folketingsgruppe og FN-forbundet, understregede han, at kravet til medlemslandene er: 'Implementering, implementering, implementering - NU!', hvis målene skal nås.

Det kan lade sig gøre, men det kræver øget vækst og beskæftigelse i udviklingslandene og ikke mindst opfyldelse af mål nr. 8 - 'partnerskabet' - i form af øget udviklingsbistand. Der er - ikke mindst i økonomiske krisetider - lang vej fra 0,31 % af BNI i 2009 til de 0,7 %, som FN's medlemslande i1970 besluttede skulle nås i 1975. Målsætningen er siden blevet bekræftet gang på gang, men de fleste donorlande og især USA halter fortsat langt efter. Med forårets reduktion endnu en gang af den danske bistandsprocent har regeringen ikke ligefrem givet vores FN-ambassadør større troværdighed i forhandlingerne om bistandens finansiering.

Udkastet til slutdokument - det såkaldte 'zero draft' - har været til forhandling siden begyndelsen af juni måned. Det foreløbige resultat, som Carsten Staur og hans senegalesiske partner rundsendte 28.juli, gav ikke anledning til optimisme, men tværtimod til så væsentlig bekymring, at danske NGO'er via NGO Forum og 92-gruppen i fællesskab besluttede at advare statsministeren om de mulige negative konsekvenser. I brevet til Lars Løkke Rasmussen hedder det:
'Vi anerkender det foreliggende udkasts mange rigtige betragtninger og gode handlingsforsalg. Men handlingsafsnittet ("An Agenda for Action") udgør ikke den konkrete og ambitiøse handlingsplan, som vi mener, er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de otte udviklingsmål.'

Forhandlingerne om slutdokumentet blev genoptaget 25. august og meget kan naturligvis nås i de 4 uger, som endnu er til rådighed før mødets start. Når optimismen er begrænset, skyldes det imidlertid, at status fra 'zero draft' markerer klare tilbageskridt. Det gælder eksempelvis både den manglende vægt på landbrugsstøtte til småbønder og bæredygtigt landbrug, men også en udvanding af de mekanismer, som skal sikre at donorlandene lever op til bistandsmålsætningen på 0,7 % af BNI.

Det er prisværdigt at Danmark er trukket i førertrøjen for at fuldende den sidste etape frem imod målet i 2015. Men der er også en betydelig risiko for, at det viser sig at være 'mission impossible'. Selv så kompetent og dedikeret en 'gul trøje' som den danske FN-ambassadør kan vise sig at have for lidt bistand til at bringe feltet samlet til mål. Sporene fra COP 15 i København skræmmer, og heller ikke i denne omgang kan man regne med, at præsident Obama og USA kan sætte fart i processen. Det er der hverken politisk opbakning eller økonomisk råderum til.

Realiseringen af 2015-målene er en udfordring til FN's medlemslande i forening - fattige som rige. Men den største fare synes i øjeblikket at være, at de rige lande endnu en gang løber fra deres løfter om at skabe en fremtid, som giver plads og håb også for verdens fattige og sårbare samfund. FN's generalsekretær sagde det meget præcist på G 20 topmødet i Canada i juni: 'Under any circumstances we must not balance budgets on the backs of the world's poorest people'.

Den danske regering kunne bære førertrøjen på vej mod 2015-målene med større autoritet og troværdighed, hvis man fjernede finanslovens netop varslede nedskæringer i bistandsprocenten.

 

 

Lederen er også trykt i FN-forbundets Nyhedsbrev for august. Klik her, hvis du vil læse mere