1. January 0001

Da Israel var på besøg i FN-forbundet

Menneskerettighedsudvalget fik med nogen besvær sat et møde op med Israels ambassadør i Danmark, Athur Avnon. Med ét satte hele konflikten sig i stolen og gav de inviterede et enestående indblik i én af de urokkelige parter i konflikten.

Mødet var lukket, PET var på pletten, og i form af ambassadøren satte staten Israel, og alt hvad det indebærer, sig tungt i de røde stole på Store Kongensgade. Avnon gav de inviterede et indblik i aktuelle såvel som historiske konflikter, der kaster lange skygger over regionen.

Som det aller første blev det understreget, at staten Israel ikke er en ekspanderende stat. Tvært imod tager man til takke med det, man har tilbage. Det skal det internationale samfund bare huskes på - for de historiske beviser ligger lige for.

Da briterne efter 1. Verdenskrig havde knust Osmanner-riget og tilegnede sig det famøse mandat i Mellemøsten, indebar det både Palæstina-området og Transjordan. Og det er dét land, jødernes historiske rødder gror i. Som tak for hjælpen i verdenskrigen overdrog briterne imidlertid Transjordan til kongen af Saudi Arabien, og med ét var den forestående jødiske stat mere end halveret. Og den tendens fortsatte.

Den seneste konflikt mellem Hamas og Israel blev også bemærket på mødet. Med en organisation som Hamas i spidsen af den arabiske part i konflikten, kan det ikke undgås, at hele regionen bliver mere anspændt. Og på det lukkede møde blev vi derfor udsat 8 minutters youtube-sammendrag af den islamistiske propaganda-maskine. I hvert fald som den ser ud på et israelsk fjernsyn.

Ikke desto mindre blev den seneste konflikt også kommenteret i mere personlige vendinger fra ambassadøren. Det forestående præsidentvalg i Israel, var unægteligt en vigtig faktor i forløbet af Operation Pillar of Defence. Israel er et dynamisk demokrati, og med en utryg og nervøs folkestemning er det klart, at fødderne stemmer sig hen imod tryghed. På højrefløjen. Og en bemærkning fra ambassadøren er i den sammenhæng værd at tage til eftertanke:

Araberne i Israel er de arabere i regionen, der er sikret den mest frie og legitime demokratiske repræsentation. I hvert fald som det så ud inden revolutionerne, der væltede diktaturerne som perler på en snor.

Det var et godt møde. Og det var en nærværende ambassadør, vi havde på besøg. Men alt i alt sad vi ansigt til ansigt med en urokkelig part i konflikten. Spørgsmålene blev venligt fremført og venligt svaret på i detaljerede, historiske argumenter, der nåede vidt omkring.

Alle konflikter har to sider. Det skal man gøre alt for at huske på. Og der er ingen tvivl om, at Israels befolkning står ansigt til ansigt med en hidsig organisering og mobilisering af Gaza-striben lige nu.