Danmark skal tilbage på FN-sporet
af Lave K. Broch som er cand.scient.pol. og formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg
I de seneste år har Vesten spekuleret i, hvordan man bedst griber ind militært uden FN-mandat. Men respekt for FN-pagten er det eneste alternativ til global junglelov.
Der var engang, hvor Danmark bakkede op om FN-pagten. Sammen med de andre nordiske lande kæmpede vi for, at folkeretten skulle overholdes. Vi udsendte FN-soldater til verdens brændpunkter - ikke for at bombe den ene part, men for at stille os mellem de stridende parter. Desværre synes situationen at være en anden i dag. Danmarks nuværende regering deler åbenbart den tidligere regerings synspunkt om, at vi kan bryde FN-pagten og deltage i militære operationer, selv når der ikke foreligger et FN-mandat.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt gik så langt, at hun var villig til at støtte en militær aktion i Syrien uden FN-mandat og uden at have set beviser for, at der var brugt kemiske våben. »Vi skal i Danmark vælge at stole på vores nærmeste allierede,« udtalte hun til TV 2 den 4. september.
Efter at den militære intervention mod Syrien blev afblæst, har udenrigsminister Villy Søvndal foreslået, at et nyt internationalt sæt regler skal regulere, hvornår det er i orden at gennemføre militære indsatser uden et mandat fra FN. Udenrigsministeren opstiller tre forudsætninger. For det første skal de politiske muligheder i FN være forsøgt og udtømt. For det andet skal militære indgreb være proportionalt med det problem, man vil løse. For det tredje er det afgørende, at de lande, der deltager, ikke har nogen selvstændige politiske interesser i det land, hvor de griber ind.
I forhold til Syrien er det svært at se, at de politiske muligheder var udtømte, og at USA ikke havde nogen interesser. Men det store spørgsmål er, hvem der skal tage stilling til de tre forudsætninger. Det er næppe realistisk, at disse principper kan vedtages i FN, og hvis man ender med, at de stater, der ønsker at bryde FN-pagten, afgør, hvad målestokken skal være, har forudsætningerne ingen betydning.
Alternativet er ikke passivitet
FN-pagtens forbud mod krig blev indført, fordi verdenssamfundet ønskede at forhindre fremtidige krige. At svække FN-pagten vil gøre mere skade end gavn. På sigt kan vi ende i en situation, hvor alle stater kan påberåbe sig retten til at bruge militær magt, når de mener, at det er nødvendigt. Sker det, er vi tilbage til den junglelov, der fandtes før Anden Verdenskrig.
Alternativet til at svække FN-pagten er ikke at sige nej til at gøre noget, når der sker folkedrab, eller en konflikt eskalerer. Verdenssamfundet har alt for ofte forholdt sig passivt, mens der er sket overgreb på civilbefolkninger. Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og andre lande tager initiativer, der kan styrke FN's muligheder for at handle før, under og efter væbnede konflikter.
Danmarks regering tog i 1996 initiativ til oprettelsen af en permanent og hurtigudrykkende FN-styrke, Shirbrig (Multinational Standby High Readiness Brigade for UN Operations). Shirbrig nåede bl.a. at blive brugt i Elfenbenskysten, Liberia, Somalia og Sudan samt mellem Eritrea og Etiopien. Desværre blev styrken lukket i 2009 på dansk initiativ og uden nogen større debat. Det ville være oplagt, at regeringen tog initiativ til genoprettelsen af en permanent og hurtigudrykkende FN-styrke. En sådan FN-styrke ville kunne bruges til at forhindre, at konflikter eskalerede, og til at holde parterne fra hinanden i igangværende konflikter.
Indsatsen i Syrien
Også i forhold til Syrien kan der gøres meget.
For det første bør vi gøre alt i vores magt for at hjælpe humanitært. Det gælder både i nærområdet, og for de flygtninge, der når til Danmark og andre europæiske lande. Danmark har ydet en forholdsvis stor støtte til det humanitære arbejde, og det er et fremskridt, at man i FN's Sikkerhedsråd er blevet enige om at kræve bedre adgang for den humanitære hjælp i Syrien. Men der er brug for mere hjælp og et fortsat politisk pres.
For det andet kan Danmark kræve, at der indsættes FN-observatører uden begrænsninger. De skal have den nødvendige militære beskyttelse og vil kunne give verdenssamfundet upartiske oplysninger om, hvad der sker.
For det tredje bør omverdenen forsøge at få regeringsstyrkerne og oprørsstyrkerne til forhandlingsbordet. Norge har stor erfaring med fredsforhandlinger i verdens brændpunkter, og Danmark kan eventuelt kontakte Norge angående et dansk-norsk fredsinitiativ. Hvis Danmark vil fred i verden, er der brug for at bakke op om FN, og at vi tænker i, hvordan der kan skabes fredsløsninger. At svække FN-pagten vil gøre mere skade end gavn. Danmark skal tilbage på FN-sporet. God FN-dag!