1. January 0001

Fornyelse og ligestilling på dagsordenen for FN's næste generalsekretær

Siden april måned har hele verden kunnet følge 13 kandidaters kamp om posten som FNs generalsekretær. For første gang i FNs 70-årige historie foregik en stor del af processen i fuld åbenhed takket være 1for7billion-kampagnen. Og for første gang var der ligestilling mellem kønnene i ansøgerfeltet. Det blev dog hverken en kvinde eller en østeuropæer, der fik jobbet, men den portugisiske Antonio Guterres, der igennem alle Sikkerhedsrådets afstemninger havde størst tilslutning.

13. oktober 2016  //  Af: Lena Jørgensen, medlem af FN-forbundets repræsentantskab. Indlægget er første gang bragt på Kongressen

 

 

For en uge siden kunne verden ånde lettet op, da Sikkerhedsrådet efter den 6. afstemning om generalsekretærkandidaterne lidt overraskende nåede til enighed om, at Portugals forhenværende premierminister, Antonio Guterres, skal være FNs næste generalsekretær. Overraskende fordi to af Sikkerhedsrådets fem vetobærende stormagter, USA og Rusland, mildt sagt er uenige om at løse den årelange konflikt i Syrien. Flere observatører frygtede derfor, at afstemningen om FNs næste generalsekretær ville blive brugt som et våben til at spille stormagternes favoritkandidater ud mod hinanden. Guterres havde nemlig været klar favorit i samtlige af de fem foregående afstemninger. Det eneste problem var, at der konsekvent var 2 medlemslande, der stemte imod ham (undtagen i den første afstemning, hvor ingen lande stemte imod ham). Men da afstemningsresultatet viste, at i alt 13 af 15 medlemslande stemte for Guterres, og ingen af de 5 permanente medlemmer med veto-ret stemte imod, kunne alle spekulationer om, at en ny koldkrigsstemning kunne trække processen i langdrag, aflyses.

Det bliver således en vesteuropæisk mand, der bærer faklen videre efter Ban Ki-moon den 1. januar 2017 og ikke en østeuropæisk kvinde, som nogle havde kæmpet for. Bulgarien gjorde et sidste desperat forsøg i 11. time på at gøre drømmen om en kvindelig generalsekretær til virkelighed. Få dage efter Sikkerhedsrådets forrige afstemning, der fandt sted den 26. september, nominerede Bulgariens premierminister, Boyko Borisov, Europakommissionens vicepræsident Kristalina Georgieva som deres kandidat og trak samtidig støtten til Irina Bokova, fordi hun ikke havde opnået støtte fra tilstrækkeligt mange af Sikkerhedsrådets medlemmer i de første 5 afstemninger. Ligesom de øvrige 12 kandidater skulle Kristalina Georgieva igennem en 2 timer lang uformel dialog med generalforsamlingens 193 medlemslande. Her fik hun chancen for - kun 2 dage før Sikkerhedsrådets 6. afstemning - at bevise, om hun kunne bryde igennem glasloftet. Det kunne hun ikke. På trods af et imponerende CV med en solid politisk karriere på højt niveau var Kristalina Georgieva ikke så stærk kommunikationsmæssigt som Guterres, og endte med kun af få opbakning fra 5 medlemslande, mens 8 lande stemte imod hende.


Har den nye udvælgelsesproces så været en succes? Både ja og nej, men mest ja. 1for7billion-kampagnens ambition var, at udvælgelsesprocessen skulle være transparent og inkluderende under sloganet Find the Best UN Leader. Hvis man deler udvælgelsesprocessen op i to faser, hvor den første fase består af de banebrydende 2 timer lange dialoger mellem kandidaterne og generalforsamlingens 193 lande i fuld offentlighed, så er svaret ja. Men i den anden fase, der består af Sikkerhedsrådets uformelle, men hemmelige afstemninger, er svaret nej. Diplomater i Sikkerhedsrådet lækkede konsekvent de hemmelige afstemningsresultater til omverden og WFUNA, World Federation of United Nations Associations, som efterfølgende offentliggjorde dem. Så selvom der ikke var transparens i denne del af processen, så fik omverden alligevel indsigt i resultaterne, men ikke på en optimal måde. Ser man på slutresultatet, kan udvælgelsesprocessen mest af alt siges at være en succes, fordi den klare favorit igennem alle afstemningerne, Antonio Guterres, endte med at blive anbefalet af Sikkerhedsrådet, så verden slap for at blive vidne til en potentielt langtrukken stormagtsduel. Måske som følge af pres fra omverden om at vælge kandidaten med størst opbakning og dermed den i flertallets øjne bedste FN-leder.

Man kan så blot håbe, at Guterres som generalsekretær på samme måde kan appellere til Sikkerhedsrådets velvilje i Syrienkonflikten, så den kan få en ende. I det hele taget ligger der nogle gigantiske opgaver foran Guterres. Som følge af Syrien-konflikten er der flygtninge- og migrationskrisen, som tæller omkring 60 mio. mennesker på flugt. Med sin fortid som Højkommissær i 10 år for FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, indtil 2015, er der høje forventninger til, at Guterres kan løse denne opgave. Læg dertil klimaforandringerne og arbejdet med at implementere de 17 globale bæredygtige udviklingsmål i alle FNs 193 medlemslande senest i 2030, som f.eks. handler om at udrydde fattigdom og sult og styrke lighed mellem kønnene globalt. Guterres' kodeord i sin tilgang til disse 2030-mål er "action" og "implementering", som han udtrykker det i sin vision for FN. Et andet centralt nøgleord i Guterres' vision for FN er forebyggelse, fordi det er mere ressourcekrævende at tackle kriser end at forebygge dem. Det gælder f.eks. i forhold til bekæmpelse af terrorisme, voldelig ekstremisme og opbygning af fred. Hvis det står til Guterres, skal FN opbygge den forebyggelseskultur, som man i FN har forpligtet sig til for 11 år siden, men som endnu ikke er sket. Det får han nu rig lejlighed til at rette op på. Den kommende generalsekretær skal også værne om FNs omdømme, som har lidt skade i løbet af de seneste år, bl.a. som følge af eksempler på FNs fredsbevarende styrkers overgreb mod kvinder, som de skulle beskytte. Internt i FN er der også udfordringer. Eksempelvis ønsker Guterres at arbejde henimod større ligestilling mellem kønnene internt i organisationen, hvilket langtfra er en realitet i dag. Derfor vil Guterres som kommende generalsekretær udarbejde en strategi for ligestilling mellem kønnene på alle niveauer. Overordnet set mener Guterres, at FNs fremtid afhænger af dens tilpasningsevne og at konstant reform af organisationen er nødvendig for at gøre FN mindre bureaukratisk, mere effektiv og leveringsdygtig. Det bliver interessant at følge, om Guterres kan gennemføre sin vision i løbet af de næste 5 år.

 

 

Lena B. Jørgensen er uddannet Cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i forholdet mellem USA og FN med fokus på internationale relationer, amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder. Derudover har Lena Jørgensen som aktivt medlem af FN-forbundet siden 2012 beskæftiget sig med oplysningsarbejde i form af fyraftensmøder, konferencer og studieture med henblik på at formidle viden til FN-forbundets medlemmer og andre interesserede om globale spørgsmål i et FN-perspektiv, såsom menneskerettigheder, global økonomi, internationale domstole, internettet og valget af FNs næste generalsekretær.