1. January 0001

Uambitiøs dansk indsats på klimakonferencen

Billede1

Klimakonferencen COP23 er slut efter to ugers forhandlinger i Bonn, Tyskland. Resultatet er en lang række beslutninger, der giver den nødvendige mulighed for at hæve ambitionerne. Desværre gjorde Danmark ikke meget væsen af sig i forhandlingerne.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra 92-gruppen oven på konferencen.

"Det er helt afgørende med øget klima-handling de kommende få år, hvis vi skal have en chance for at undgå de farligste klimaændringer. Med beslutningerne her på COP23, er der skabt mulighed for at hæve det globale ambitionsniveau, når landene mødes om et år på COP24 i Polen. Men hvis det skal ske, er det afgørende, at verdens lande viser større politisk vilje".


"Det gælder i høj grad også for Danmark, der her på COP23 ikke spillede nogen særlig rolle. Danmark må igen melde sig ind i klimakampen, og prioritere de internationale klimaforhandlinger, og ikke som vi har set de seneste år skære sin indsats ned".

Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen.

 

Læs hele pressemeddelelsen her.