CSW62 sluterklæring er klar – og de danske forhandlere er ikke helt tilfredse

UN Photo / Mark Garten

Det er der delte meninger om, hvorvidt lykkedes. Sluterklæringen endte dog med at blive til noget, og alle lande kunne godkende den uden indvendinger. Det er umådelig vigtigt, at kommissionen i denne omgang er kommet frem til en sluterklæring, da der sidste gang disse emner blev diskuteret ikke blev nået til enighed til slut. Udenrigsministeriet mener ikke sproget i erklæringen endte med at være stærkt og modigt nok, og at det endelige produkt i virkeligheden var ret vandet rent sprogmæssigt. Men de fremhæver også nogle gode ting i erklæringen: man har for første gang forholdt sig til seksuelle krænkelser og seksualundervisning for kvinder i fattige landområder, hvilket er et stort plus. Man kan argumentere for. At det viser at #MeToo bevægelsen der startede i Hollywood nu også har nået kvinder i fattige landområder, og det er i sig selv fremgang.

Erklæringen er vedtaget. Nu er der tilbage for NGO'er og civilsamfundet at analysere teksten, og finde måder at holde regeringerne ansvarlige for deres forpligtelser til denne erklæring. Der findes dog nu en erklæring om kvinders reproduktive sundhed og rettigheder, hvilket er endnu et skridt mod Verdensmål 5, ligestilling mellem kønnene. Det findes da kun sundt at det danske udenrigsministerium er ængstelige og havde håbet på mere - det viser den danske regerings visioner og ambitioner på vegne af kvinders rettigheder. Nu arbejdes der frem mod CSW63 næste år, men fremgangen er at spore. I kan selv læse sluterklæringen her samt Udenrigsministeriets refleksioner over forhandlingerne her.