Forbud mod atomvåben
29. October 2020

Historisk milepæl er nået: Forbud mod atomvåben kan træde i kraft

På FN-dagen den 24. oktober 2020 nåede FN-traktaten om forbud mod atomvåben de påkrævede 50 staters ratifikationer for at kunne træde i kraft. Dét sker om 90 dage, den 22. januar 2021. Men Danmark er ikke med i aftalen.

Danmark var et af de omkring 40 lande som slet ikke deltog i forhandlingerne om traktaten. 122 lande stemte for aftalen, da det kom til afstemning, og Sverige stemte, som det eneste nordiske land, for forbuddet. Norge, Finland og Island stemte heller ikke.

Begrundelsen fra den danske regering for ikke at skrive under på aftalen var blandt andet, at det er uaktuelt for Danmark at støtte et forslag i FN, som svækker NATO som forsvarsalliance.

Den internationale kampagne for forbud mod atomvåben, ICAN modtog Nobels fredspris i 2017, blandt andet for sit arbejde med denne aftale.

Læs mere.