Hurra
22. October 2020

Lad fejringen begynde!

I år er FN-dagen lidt ekstra særlig, for ikke bare kan vi fejre FN's 75 års jubilæum, men også vores 50 års jubilæum i FN-forbundet. I 50 år har vi arbejdet for en bedre verden ved at arbejde for et bedre FN; for at engagere borgere – unge som ældre i hele landet i det globale ansvar.

”Regeringerne er ikke altid de bedste vogtere af FN-charteret. Derfor er det så afgørende, at civilsamfundets organisationer spiller en stadig vigtigere rolle i FN.”      

Sådan sagde Mogens Lykketoft tilbage i 2015, som formand for FN's Generalforsamling. Og i et interview af journalisten Kirsten Larsen med den svenske topdiplomat, Jan Eliasson, siger han det helt tydeligt: 

"Der skal være større folkeligt engagement i FN. Jeg vil understrege, at de første tre ord i FN-pagten er ‘We the Peoples’."  

Den 24. oktober i år er det 75 år siden, FN-pagten trådte i kraft. Hvor verdens lande gik sammen om at forpligte sig til fred, menneskerettigheder og udvikling. For ”We the peoples.” Fordi de troede på globalt ansvar. Det gør vi også i FN-forbundet. 

Vi er den folkelige bevægelse for FN – og hvis du vil være med, så kan du melde dig ind lige her

Både på dagen den 24. oktober og her i ugen op til, bliver FN fejret i hele landet - og i denne Coronatid især online. Få hele overblikket her på hjemmesiden, der løbende bliver opdateret med nye arrangementer fra FN Byen og vores øvrige samarbejdspartnere - og tag os endelig på Facebook, Twitter og Instagram med #SammenForFN

Vi håber, mange af jer vil fejre dagen med os! God FN-dag!