Trine Marqvard Nymann Jensen
ENGAGEMENT I FN-FORBUNDET:
Mit engagement i FN-forbundet startede i 2002, da
jeg meldte mig til en studietur til Geneve. Siden blev jeg
praktikant og derefter projektansat. Siden 2006 har jeg været
medlem af FN-forbundets bestyrelse, hvor jeg er medlem af diverse
underudvalg. Siden 2008 har jeg været medlem af FN-forbundets
forretningsudvalg, og blev i 2010 valgt som næstformand.
FAGLIG OG ARBEJDSMÆSSIG
BAGGRUND:
Cand.mag. i engelsk sprog og internationale studier med sidefag i
internationale udviklingsstudier. Tidligere ansat i FN-forbundet og
FN's Fødevareprogram, WFP, nu marketingskoordinator i TNT
(international transportvirksomhed).
ARBEJDER I ØJEBLIKKET I:
TNT, hvor jeg bl.a. arbejder tæt sammen med WFP.
Som følge deraf var jeg i foråret 2010 udstationeret hos WFP i Rom
i 3 måneder.
EMNER, DER INTERESSERER
MIG:
Jeg er primært involveret i FN-forbundets aktiviteter og kampagner
i forhold til frivillige og medlemmer. Jeg er desuden interesseret
i forholdet mellem FN og den private sektor i relation til
vidensdeling og opmærksomhedsskabende aktiviteter. Jeg har siden
2006 koordineret den danske version af "Walk the World", som er en
årligt globalt fundraising event, arrangeret af WFP i samarbejde
med globale partnere, herunder TNT.
Jeg er desuden involveret i Stop Sult Fonden, der administreres af
FN-forbundet og har til formål at indsamle midler til WFP's
skolemadsprogrammer i udviklingslande.
|