Skoletjenestens tilbud til gymnasier, HF & højskoler
Få oplægsholdere ud, der enten introducerer Verdensmålene – eller hvis de allerede er velkendte, så debatterer dem. Oplægsholderne vil undervejs aktivere eleverne med forskellige øvelser og lege – eller I kan vælge, at oplægsholderne faciliterer vores Verdensmål På Spil, som er en kombination af et brætspil og en app. Du kan læse mere om spillet her.
Mini Model United Nations; Få besøg af 1 - 2 instruktører til at lede et rollespil, der giver elever forståelse for verdens udfordringer og internationale forhold med udgangspunkt i FN's arbejde gennem et 'Mini Model United Nations', udviklet til elever på gymnasieniveau.
De forskellige temaer er:
- Israel / Palæstina. En simulering af FN's Sikkerhedsråd, hvor Israel-Palæstinakonflikten skal diskuteres.
- Climate Conference. En simulering af klimaforhandlingerne, som de foregår i FN-systemet.
- Flygtninge. En simulering af en flygtningekonference i FN, hvor der skal findes løsninger på nogle af de kritiske spørgsmål i flygtningesituationen
- Syrien. En simulering af FN's Sikkerhedsråd, hvor debat og forhandling skal ende ud i en resolution, der kan afhjælpe den kritiske situation i Syrien.
Få besøg af en gæstelærer;. Skoletjenestens undervisere har en stor viden om globale forhold og FN's arbejde, og de forstår at formidle de komplekse problemstillinger, som international politik ofte er og at sætte det ind i en teoretisk kontekst.
Det kan være emner som folkeretten, demokrati, Israel-Palæstinakonflikten, Verdensmålene - eller noget helt femte. Oplæg kan tilpasses temauger eller projektarbejder. Niveauet for undervisningen udspringer af studier i international politik, international udvikling o.lign. ved landets universiteter.
Alle undervisnings- og spilforløb koster 750 kr. pr. underviser / spilleder + transport. Har du spørgsmål eller er du interesseret i at booke et besøg fra Skoletjenesten, så kontakt os fnforbundet@fnforbundet.dk