Man skyder da terrorister?
UN Photo/ Tara Engberg
Det er et grundlæggende retsprincip, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist af en uafhængig domstol. Denne tankegang, som står på tryk i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948, kæmper alle demokratier for bliver gældende i hele verden.
Eller gør de? Kampen mod terrorismen, især som den har udfoldet sig siden 2001, tyder desværre ikke på at retssikkerhed for mistænkte personer spiller nogen afgørende rolle i en række ellers demokratiske lande.
Det mest eklatante eksempel på brud af alle retsprincipper er nedskydning af formodede terrorister ved brug af droner - fjernstyrede fly med præcissionsvåben, der kan ramme personer på lang afstand. Over 5.000 er dræbt på denne måde de seneste 10 år - ved administrativ beslutning.
Det er USA, der står for drabene. USA er, mig bekendt, endnu er det eneste land, der behersker teknikken. Andre lande ville sikkert være parat til at gøre det samme, hvis de kunne. Skredet i retspolitiske holdninger synes at være globalt. Det bekymrer meget i FN-forbundet, hvor international retsorden er en kerneværdi.
Der er ikke tale om et indre amerikansk anliggende, da de fleste nedskydninger i sket i Pakistan og Afghanistan, hvor USA ikke har jurisdiktion. Nogle drab er formentlig forhåndsgodkendt af de stedlige regeringer, de fleste næppe. Den internationale protest været spag - ordet "terror" har billedligt talt bundet os på hånd og mund. Det burde det ikke.
USA's nedskydning af personer i Pakistan svarer til, at regeringen i Rusland beslutter at skyde borgere i Århus. Det ville vække både det danske udenrigsministerium og den danske presse til voldsomme protester. Men ellers retsindede europæiske regeringer har indtil nu vendt det blinde øje til nedskydningerne i Pakistan og Afghanistan.
Kampen mod terrorisme står højt på FN's dagsorden og FN's Sikkerhedsråd har fra 1999 opfordret medlemslandene til energisk indsats. Men FN har aldrig sagt god for hverken nedskydning eller tortur i terrorbekæmpelsens navn. Tværtimod står der krystalklart i FN's antiterrorstrategi fra 2005, at kampen skal ske med fuld respekt for menneskerettigheder og retssikkerhed.
Det har alt for mange lande overset og i sine tiltag til terrorbekæmpelse gået langt videre end FN i 2001 og 2002 opfordrede til. Det gælder f.eks. i den næsten ubegrænsede rækkevidde af "den europæiske arrestordre" og gennemførelsen heraf i Danmark.
Indførelse og brug af lister over terrorister, grupper som enkeltpersoner, stiller vi også et meget stort spørgsmål ved nytten og håndteringen af. Det blokerer for politiske løsninger at definere politiske modstande som terrorister og placering på lister eller ej synes præget af subjektive vurderinger og er hinisides retlig behandling.
FN-forbundet finder det både forkert og modproduktivt at tilsidesætte retssikkerhed og menneskerettigheder i terrorbekæmpelsens navn. Det er hovedkonklusionen i et politikpapir, som Forbundet for nyligt har vedtaget. Som konsekvens har vi netop opfordret Udenrigsministeren, Europaministeren og Justitsministeren til kritisk at gennemgå de initiativer, der er taget i seneste 10 år, i FN, i EU og i Danmark.
Vi venter med spænding på svaret, da vi både internationalt og nationalt går ind for retssamfund med lighed for loven og hvor ingen defineres som lovløse!