1. January 0001

Et Humanitært Mareridt

En ny rapport fra Amnesty fastslår, at det myanmarske militær nægter Rohingya-folket adgang til deres marker, hvilke forårsager sult hos de, der er afhængige af deres marker. Derudover beskriver rapporten, hvordan militæret kidnapper Rohingyakvinder og -børn, og udtrykker stor bekymring vedrørende voldtægt og sexslaveri af de bortførte. Handlinger, der driver Rohingya-folket ud af landet, og kaldes systematisk folkemord og forfølgelse.

rohingya billede 2

UNHCR Photo / Adam Dean (C)

Foruden rapporten kalder FN's Generalsekretær António Guterres Rohingya-folkets situation "Et humanitært mareridt". Siden d. 25. August 2017 er 647.000 mennesker blevet tvunget til nabolandet Bangladesh. Turen fra det nordøstlige Myanmar tager flere dage enten gennem tyk bjergjungle eller over den Bengalske Bugt i robåde.

Flygtningestrømmen kommer som et resultat af Myanmar's håndtering af det muslimske Rohingya folk. Der er blevet rapporteret om ildspåsættelse, gruppevoldtægter og henrettelser af Rohingya landsbyer og dets beboere. Læger Uden Grænser estimerer et dødstal på over 6.700, men dette tal er kun fra flygtningelejren. Et stort antal mennesker nåede aldrig ud af Myanmar, før angrebene fandt sted, hvorfor man højst sandsynligt kan forvente et langt højere dødstal.

Historisk, har Rohingya-folket været forfulgt og undertrykt. Begivenhederne i 2017 er resultatet af denne historiske forfølgelse. Rohingya-folket er ikke anerkendt af Myanmar som indfødte, og efter lov vedtaget i Myanmar's parlament i 1982, er det ikke muligt for Rohingya-folket at få hverken statsborgerskab eller de rettigheder der følger med. De er de facto statsløse.

Ifølge FN begår Myanmar klare overtrædelser af menneskerettighederne, og Myanmars handlinger defineres som forbrydelser mod menneskeheden.

UNHCR Flygtningelejre

UNHCR arbejder sammen med regeringen i Bangladesh og andre partnere for at hjælpe flygtningene i lejrene i Chittagong området i Bangladesh med at få opfyldt simple men essentielle rettigheder i deres dagligdag. Siden d. 25. august 2017 har UNHCR leveret 1.500 tons livsreddende hjælpemidler til Bangladesh - soveposer, telte, tæpper, køkkenudstyr med mere til en værdi af 47,5 millioner kroner. Derudover har UNHCR installeret rør, der sikrer rent drikkevand og latriner til lejrene. Dog har UNHCR yderligere behov for 500 millioner kr. inden enden af februar i år for at imødekomme sultende, trætte, skræmte ofre for overgrebene.

Bangladesh og Myanmar har begge udtalt og fastslået, at de flygtede, statsløse Rohingya-folk skal sendes tilbage til Myanmar i løbet af februar, hvor de hverken anerkendes som mennesker eller kan få statsborgerskab. Forbrydelserne begås stadig, og Myanmars statsrådgiver, den Nobel Fredspris-vindende Aung San Suu Kyi, bliver kritiseret for hendes opførsel, og mangel på handling overfor Myanmar's militær.

Humanitær koordinator Knut Ostby har svaret på spørgsmål inde på Twitter om Myanmar krisen, se spørgsmål og svar her.