Cop26logo
31. October 2021

COP26 skudt igang: Vigtigste klimatopmøde siden Paris

I dag starter klimatopmødet COP26 i Glasgow. Topmødet er ventet med spænding. Egentlig skulle det have været afholdt i november 2020, men det satte COVID19 en stopper for. Men nu er det igang. Forventningerne til udkommet af de små to ugers topmøde er høje. Det er et vigtigt topmøde.

Klimakonferencen i Glasgow er rigtig vigtig. Da verdens ledere var samlet til COP21 i Paris i 2015, indgik 191 lande den aftale der efterfølgende blev døbt Parisaftalen. I år skal der laves nye handlingsplaner for, hvordan vi skal nå klimamålene i netop den aftale.

Et af de helt store udfordringer, vi står overfor i verden, det er, at temperaturen stiger. Når det sker, ændrer det klima, vi lever i, sig naturligvis også. Det bedste visuelle eksempler er, at isen smelter på polerne. Udover at det har stor betydning for det dyreliv, der findes på de dele af kloden, så betyder det også at vandstanden stiger i verdenshavene, som så igen betyder, at vi får flere oversvømmelser og det der er værre. Med andre ord: Enhver ændring i vores klima har betydning for vores liv på jorden. 

Ifølge seneste rapport fra FNs klimapanel vil den globale temperatur med de nuværende klimaplaner stige med 2,7 grader i 2100. Det er noget over, det man blev enige om i Parisaftalen. Her er målet at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Derfor er det vigtigt at lave nye bindende aftaler, så vi kan nå Parisaftalens mål.

Helt konkret forventes det, at verdens lande på COP26 lever op til deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen ved at:

- Forpligte sig til mere ambitiøse mål for at reducere deres drivhusgasemissioner senest i 2030.

- Drøfte foranstaltninger til at tilpasse sig klimaændringernes uundgåelige virkninger.

- Øge finansieringen til klimaindsatsen, navnlig til udviklingslandene​.

 

Besøg COP26's officelle hjemmeside og læs mere (på engelsk) HER.