NGO’er kritiserer COP26-aftale
Noget af det, der fik topmødet til at trække ud, var, at der var uenighed på flere områder, bl.a.:
- Om COP26-aftalen skulle referere til udfasningen af al statsstøtte til produktionen af fossile brændstoffer, fjernelse af statsstøtte til “ineffektive” fossile brændstoffer eller slet ikke referere til det.
- Hvordan de skulle balancere afhjælpning, tilpasning og støtte til udviklingslande som er nødvendigt for at holde 1,5 graders målet fra Paris-aftalen i live.
- Hvordan de burde støtte tab og skader gennem tekniske hjælpemidler eller gennem mere direkte støttemekanismer.
Den endelige aftale møder kritik fra samtlige civilsamfundsorganisationer fordi udviklede lande ikke formår at leve op til deres finansielle forpligtelser over for klimaudfordringens hastige konsekvenser i den globale Syd.
John Nordbo, der er klimarådgiver i CARE Danmark, siger blandt andet om aftalen: ”Danmark og andre rige lande har på COP26 stået sammen om at lade fattige lande og mennesker om at bære byrderne, når de rammes af oversvømmelser, orkaner og andre klimakatastrofer. Det er helt igennem unfair.” Han tilføjer ydermere, at ”de rige lande tager endda penge fra verdens fattige. Man har hidtil ikke leveret den klimafinansiering, som man har forpligtet sig til, specielt ikke til klimatilpasning. De rige lande har sparet milliarder af dollars, og dem har man ikke tænkt sig at betale tilbage på noget tidspunkt.”
Mattias Söderberg, som er klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, tilslutter sig Nordbos kritik, ”behovet for finansiering til at hjælpe dem der har tab og skader vokser hurtigt, og det er derfor meget beklageligt, at COP26 ikke sikrede, at der kommer penge på bordet.”
Til trods for at formandskabet for COP26 lovede at holde en inkluderende COP, så har dette ikke være tilfældet for samtlige civilsamfundsorganisationer, hvor særligt forkæmpere fra den globale Syd helt var forhindret i at deltage under klimatopmødet på grund af Corona-restriktioner. Om dette uddyber Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, ”de mennesker, der ikke kunne være med, er samtidig dem, der allerede lider under klimaforandringerne. At de, der faktisk var her, missede hele dage af forhandlingerne på grund af kikset logistik og teknologi, er uacceptabelt. Vi håber, at lande som Danmark vil tage ansvar og lede vejen for meningsfuld civilsamfundsdeltagelse frem mod den næste COP.”
COP26 har altså ført til dialog, men ikke den dialog, som kunne have været mest løsningsorienteret eller afgørende for at bremse klimaforandringernes udvikling. Om ikke andet må vi håbe på, at de lande som har givet tilsagn til forpligtelser under klimatopmødet, vil holde hvad de lover, så COP27 i Egypten kan blive mere fyldestgivende i sin inddragelse af den globale Syd og nå til enighed om den globale Nords finansielle forpligtelser.