UN Photo/Mark Garten
25. April 2022

Guterres besøger Putin og Zelenskyy

FN's generalsekretær mødes i denne uge med både Ruslands præsident Putin og Ukraines præsident Zelenskyy.

FN’s generalsekretær, António Guterres, rejser i morgen, tirsdag, til Moskva for at mødes med den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov og præsident Putin i Moskva. Det er naturligvis krigen i Ukraine, der er årsagen til mødet.

"Han håber at tale om, hvad der kan gøres for at bringe fred til Ukraine hurtigst muligt," siger FN's associerede talsmand Eri Kaneko.

Men det er ikke kun Rusland, der får besøg af FN-chefen. To dage senere, den 28. april, er det planen, at han skal mødes med den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba og præsident Volodymyr Zelenskyy i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

FN-chefen vil også mødes med FN-medarbejdere på stedet for at diskutere den ​​humanitær bistand til Ukraines befolkning.

Møderne med de to landes toppolitikere kommer efter Guterres, i et forsøg på at afslutte krigen i Ukraine, i sidste uge henvendte sig til de to lande med en anmodning om at mødes med ham i de to landes respektive hovedstæder. 



Følg med:
Den nyeste info om Ukraine fra FN HER
Læs baggrundsinfo hos FN-biblioteket HER
UNHCR data portal on Ukraine Refugee Situation HER




Foto: UN Photo/Mark Garten