Musik & samtale for fred med Peter Viggo & Tim Whyte
Hvordan holder vi fast i håbet i en tid, hvor krig og oprustning får mere taletid end fred og samarbejde? Og hvordan kan musik være med til at danne bro over konflikterne og få samtalen til at flyde nemmere?
I Musik & Samtale for fred den 12. maj mødes forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen og generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte til en dialog, der ikke handler om uenigheder, men om det, vi alle søger: et konkret håb i en verden, der ryster. Omkring samtalen sættes en musikalsk ramme leveret af Henrik Goldschmidts Middle East Peace Ensemble, som I selve deres besætning og musikalitet, manifesterer muligheden for sameksistens af tilsyneladende forskelligheder.
Samtalen bliver modereret af Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær for FN-Forbundet samt analytiker og partner i EU-bureauet.
Musik & Samtale for fred er arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet og Fredsby Aalborg.
Om de medvirkende
Peter Viggo Jakobsen, ph.d. i international poliktik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier er en hyppig gæst i debatter om forsvars- og sikkerhedspolitik. Han forsker, underviser og rådgiver især inden for emner som civilt-militært samarbejde og samtænkning, freds- og stabiliseringsoperationer, samt EU, NATO og FN’s sikkerhedspolitiske roller.
Tim Whyte, generalsekrætær for Mellem Folkeligt Samvirke siden 2026, er uddannet fagjournalist og har arbejdet for bl.a. Red Barnet, Operation Dagsværk, Den internationale Arbejdsorganisation (ILO), og Verdens Skove.
Middle East Peace Ensemble dannet af Kongelige solooboist Henriks Goldschmidt i 2003 udfra et håb om at bygge musikalske broer over hvad der dengang, og stadig i dag, kan virke som uoverskuelige kulturelle og historiske kløfter. Overalt har orkestret begejstret publikum med sit medrivende, virtuose spil og med sit idégrundlag om at skabe fred mellem mennesker. Musikken favner alt fra jødisk klezmer til mellemøstlig Makam, og musikerne har bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund.
Musik & Samtale for fred er arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet og Fredsby Aalborg.