FN fylder 80 år og skal forandres | Nordjyske.dk

Indlæg udgivet i Nordjyske d. 24. Okt. i forbindelse med FN-dagen, skrevet af Finn Reske-Nielsen, fungerende forperson for FN-forbundet

Den 24. oktober fylder De Forenede Nationer (FN) 80 år. Oprettet i 1945 på baggrund af to verdenskrige har FN trods mange udfordringer spillet en afgørende rolle for sikring af international fred og sikkerhed. Mere end 70 fredsbevarende missioner har bidraget til fred og stabilitet i mange af verdens brændpunkter, for eksempel Cypern, Namibia, Cambodja, Liberia, Côte d’Ivoire og Østtimor. Utallige diplomatiske interventioner har forhindret potentielle konflikter i at bryde ud i lys lue.

Uden FN ville menneskerettighederne være under endnu større pres, end det er tilfældet i dag. Globale dagsordener er blevet sat for at beskytte kvinders og børns rettigheder eller bekæmpe tortur og korruption. De 17 verdensmål blev enstemmigt vedtaget i FN i 2015, og selvom de desværre er under pres, har de fortsat markant betydning for vores fokus på behovet for bæredygtighed, økonomisk, socialt og klima- og miljømæssigt.

Udviklingssamarbejdet, som har medvirket til at bringe millioner af mennesker ud af ekstrem fattigdom, ville ikke have gjort nær de samme fremskridt, hvis ikke FN-systemet have bidraget til at sætte standarder og konsolidere ligeværdige partnerskaber. 

FN er også en altafgørende aktør, når det drejer sin om at sikre, at nødhjælp når frem efter natur- eller menneskeskabte katastrofer. Vi genkender alle billederne af Verdensfødevareprogrammets, UNICEF’s og UNHCR’s store lastbiler, der – ofte som de første - leverer den hjælp, der sikrer millioner af menneskers overlevelse.

Vi overser ofte det afgørende tekniske arbejde, som forskellige dele af FN-systemet også udfører på daglig basis, for eksempel den meteorologiske verdensorganisation (WMO), som blandt andet koordinerer internationalt vejr- og klimasamarbejde, den internationale luftfartsorganisation (ICAO), som regulerer den internationale luftfart inklusiv flysikkerheden og den international telekommunikationsorganisation (ITU), som regulerer international telekommunikation.

Store udfordringer

Verden står i dag over for nogle af de største udfordringer nogensinde. Antallet af krige er voksende, 120 millioner mennesker er enten flygtninge eller internt fordrevne. Vi oplever nogle af de største og mest tragiske humanitære kriser, for eksempel i Gaza, Ukraine og Sudan.

FN synes ude af stand til at løse mange af disse kriser, og kritikken hagler ned over organisationen. Nogle mener endog, at FN burde nedlægges. Når FN ikke fungerer, drejer det sig om, at der er 193 medlemslande, som skal kunne enes. Specielt i Sikkerhedsrådet, hvor USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig har vetoret, er det svært, når det drejer sig om konflikter, hvor én eller flere af disse stormagter føler, at deres egne interesser er på spil.

I de senere år er der kommet yderligere udfordringer til, idet flere lande, ikke mindst USA og Kina, ikke betaler de finansielle bidrag, som de er forpligtede til, ligesom mange lande udsætter deres betalinger, så FN også er blevet offer for en likviditetskrise.

Omkostninger

Gennem årene har medlemslandene gennem vedtagelse af tusindvis af nye mandater til FN-systemet skabt en situation, hvor der er alt for mange forskellige kontorer, overlappende arbejdsopgaver og så videre Og der er ingen tvivl om, at der er behov for at beskære de forskellige FN-bureaukratier, så de bliver slankere og mere effektive, ligesom store summer kunne spares ved at flytte en række kontorer væk fra meget dyre lokationer, for eksempel New York eller Geneve.

FN’s Generalsekretær, Antonio Guterres, iværksatte tidligere på året et stort initiativ, UN80, med det formål at tilpasse organisationen, så den er bedre i stand til at varetage fremtidens komplekse internationale opgaver. Der er tale om interne effektiviseringer, genovervejelse af de mange mandater og strukturelle ændringer. Vi ved endnu ikke, hvor det ender, men forslagene er fremlagt, så medlemslandene kan tage stilling til dem. Uden deres accept sker der ikke meget.

Én ting ligger nok fast: FN-systemets totale omkostninger falder fra de nuværende 65 milliarder US-dollars til omkring 50 milliarder dollars om året. I mange dele af systemet bliver medarbejdere for øjeblikket afskediget, for eksempel reduceres FN’s sekretariat med omkring 15 procent. Det tilsvarende tal for Verdensfødevareprogrammet er 25-30 procent. Mange andre dele af systemet følger efter.

Der er ikke noget alternativ til FN i verden af i dag, hvor vi skal tackle flere og langt alvorligere udfordringer, hvad enten der er tale om væbnede konflikter, klimaforandringer, global ulighed, brud på menneskerettighederne eller humanitære kriser. Uden et stærkt FN bliver disse problemer endnu vanskeligere, for ikke at sige umulige at løse.