Global debat

lokalt engagement

Verden redder ikke sig selv!

Vi sætter fokus på verdens store udfordringer. Mød landets førende eksperter, politikere og engagerede borgere til dialog og debat.

Hvad fik Danmark ud af to år i FN’s Sikkerhedsråd?
nov.
12.

Hvad fik Danmark ud af to år i FN’s Sikkerhedsråd?

  • Københavns Universitet, lokale CSS 35.01.44 (kort)
  • Google Kalender

Hvad fik Danmark ud af to år i FN’s Sikkerhedsråd?

Hvad fik Danmark ud af to år ved bordet?

Danmark tog den 1. januar 2025 plads ved et af verdens vigtigste borde – FN’s Sikkerhedsråd. Et bord, hvor de vigtigste spørgsmål relateret til fred og sikkerhed bliver diskuteret – og nogle gange løst. Danmark gik ind til opgaven med gode og store ambitioner, men hvordan gør et lille land sig gældende blandt de store vetomagter?

Med udgangen af 2026 lakker Danmarks to år i Sikkerhedsrådet mod enden. Det er tid til at gøre status: Hvad har Danmark sat på dagsordenen? Hvordan har vi påvirket udfaldet, og hvor har vetomagternes interesser bestemt grænsen?

Sikkerhedsrådets mest fornemme opgave er at sikre fred, og alligevel ser vi en verden præget af ufred, konflikter og et stigende pres på den internationale retsorden. At Danmark skulle løse alt dette, var nok en for stor forventning. Men hvad gjorde vi så?

For at blive klogere på dette inviterer FN-forbundet og Det Udenrigspolitiske Selskab U35 til panelsamtale med:

• Troels Grabow Bay, ministerråd og politisk koordinator i Danmarks faste mission ved FN i New York
• Isabel Bramsen, freds- og konfliktforsker med speciale i international konfliktløsning, diplomati og fredsprocesser. Hun er lektor ved Lunds Universitet
• Samtalen modereres af Generalsekretær i FN-forbundet Rasmus Nørlem Sørensen

Se begivenhed →
Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne
dec.
10.

Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne

  • DOKK1, Hartvig Kampmanns plads, Aarhus C , mødelokale 2 (kort)
  • Google Kalender

Offentligt møde - FN’s Menneskerettighedsdag inviterer vi til debat med professor Christian O. Christiansen om den voksende globale ulighed. Mens nogle lever i overflod, mangler millioner mad, rent vand og grundlæggende rettigheder. Hvad skaber uligheden – og hvilket ansvar har vi for at bekæmpe den?

Se begivenhed →

Når freden står for skud
okt.
27.

Når freden står for skud

  • Folkestedet lokale 0.3 , Carls Blochsgade 28, 8000 Aarhus C  (kort)
  • Google Kalender

Offentligt møde - Krigen er vendt tilbage til Europa, oprustningen tager fart, og freden er under pres. Morten Dige sætter fokus på krigens og fredens store etiske og politiske dilemmaer – og på, hvordan vi kan arbejde for fred i en usikker verden.


Se begivenhed →
De Forenede Nationers 81-års fødselsdag
okt.
22.

De Forenede Nationers 81-års fødselsdag

FEST. Vi fejrer FN’s fødselsdag med fyraftensdebat, højaktuelle taler, lagkage og bobler. Tag en ven under armen og kom og mød Henrik Fredborg Larsen, direktør i UNDP, Pernille Høj, politisk rådgiver i AIDS-fondet, Karsten Hønge (SF), Trine Pertou Mach (Ø) og flere andre.

Se begivenhed →
Hvilke redskaber har vi tilbage for freden? 
sep.
23.

Hvilke redskaber har vi tilbage for freden? 

KONFERENCE. Vi samler politikere, diplomater og forskere til en kritisk samtale om, hvordan vi finder fremtidens veje til fred. Blandt deltagerne er bl.a. tidligere FN-undergeneralsekretær Martin Griffiths, Kwesi Aning, Stine Lehmann-Larsen og Isabel Bramsen.

Se begivenhed →
VOXEVÆRK – Aktivismefestival
sep.
5.

VOXEVÆRK – Aktivismefestival

FESTIVAL. Vi samler aktivister, kunstnere, politikere, organisationer og borgere fra hele landet til en lørdag med talks, debatter, workshops, mad, kreative indslag og musik. Alt sammen med det fælles formål at sætte en håbefuld og futuristisk dagsorden: Lad os genopfinde og genopdage, hvad aktivisme kan være. 

Se begivenhed →
Vær med til Verdens Bedste Morgen
sep.
4.

Vær med til Verdens Bedste Morgen

  • Metroopgangen foran Magasin, Kongens Nytorv, København (kort)
  • Google Kalender

UDDELING: Kom med når FN-forbundet uddeler Verdens Bedste Nyheder på Kongens Nytorv. Repræsentanter fra Bosnien & Herzegovina, Slovenien, Canada, og Kroatiens ambassader hjælper til med uddelingen. Vil du også være med?

Se begivenhed →
FN 80 år og i forandring
sep.
3.

FN 80 år og i forandring

PANELSAMTALE. Kom og hør tidligere formand for FN's Generalforsamling Mogens Lykketoft og en hel perlerække af markante stemmer i dansk FN-arbejde. Sammen med Det Udenrigspolitiske Selskab bliver vi klogere på FN’s fremtid og udvikling.

Se begivenhed →
Hvorfor er EU's Østersøstrategi vigtig?
sep.
2.

Hvorfor er EU's Østersøstrategi vigtig?

  • Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København  (kort)
  • Google Kalender

DEBATMØDE. Ruslands angreb på Ukraine har gjort Østersøregionen til et sikkerhedspolitisk nøgleområde og øget behovet for stærkere samarbejde. På dette møde sætter vi fokus på strategien og civilsamfundets rolle i at styrke fællesskab og samarbejde i regionen.

Se begivenhed →
Forbyd atomvåben! Mindehøjtidelighed for Hiroshima
aug.
6.

Forbyd atomvåben! Mindehøjtidelighed for Hiroshima

OPLÆG. I anledning af 81-året for atombomben over Hiroshima inviterer vi til en mindehøjtidelighed med oplæg af Allan Vokstrup fra Forbyd Atomvåben, ICAN Danmark. Få et aktuelt indblik i den internationale kamp for et globalt forbud mod atomvåben og status på FN's traktat om forbud mod atomvåben.

Se begivenhed →
Kan 18 milliarder kroner redde verden?
jun.
8.

Kan 18 milliarder kroner redde verden?

DEBAT. Bliv klogere på Danmarks nye udviklingspolitik i selskab med formand for OECD's udviklingsbistandskomité, Carsten Staur, direktør i UNDP’s Nordiske Repræsentation, Henrik Fredborg Larsen og analysechef hos Læger uden Grænser, Julia Raavad.

Se begivenhed →
EU-netværksmøde for civilsamfundet: Hvem gavner det 28. regime?
maj
29.

EU-netværksmøde for civilsamfundet: Hvem gavner det 28. regime?

  • Civilsamfundshuset VOX, mødelokale: Guanabara (kort)
  • Google Kalender

EU-NETVÆRKSMØDE: Det såkaldte 28. regime er et nyt og ambitiøst initiativ fra EU, der har til formål at gøre det langt nemmere at drive virksomhed på tværs af medlemslandene. Hvilke fordele giver det virksomheder og hvilke udfordringer kan opstå? Hvad betyder det for arbejdstageres rettigheder?

Se begivenhed →
FN-briefing: Hvad skal vi med menneskerettigheder? (online)
maj
20.

FN-briefing: Hvad skal vi med menneskerettigheder? (online)

FN-BRIEFING: Mere end 100 lande var på talerlisten med anbefalinger og kritik, da Danmark var til sin eksamen i menneskerettigheder i Geneve. Bliv klogere på kritikpunkter, evalueringsprocessen og menneskerettighedernes betydning i dag sammen med Elna Søndergaard, juridisk seniorrådgiver i DIGNITY og Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet.

Se begivenhed →

Aktivitetskalender

I FN-forbundets aktivitetskalender kan du se alle vores arrangementer, møder, skolebesøg og meget mere. Få det fulde overblik her.