Tilbage til Alle begivenheder

Er grøn omstilling EU's fremtid? (AFLYST)

  • Biblioteket Sønderborg 15 Nørre Havnegade Sønderborg, 6400 Danmark (kort)

Er grøn omstilling EU's fremtid? (AFLYST)

Vil mere grøn energiforsyning hjælpe Danmark og Europa til at kunne håndtere globale konflikter? Mød Klara Therese Christensen og Allan Pilgaard Jensen til debat om, hvordan erhvervsliv og politiske initiativer former den grønne fremtid.

Tilmeld dig

Høje energipriser, usikkerhed om forsyninger og globale konflikter er ikke længere fjerne problemer, men noget der mærkes i vores hverdag.

Ruslands invasion af Ukraine og USA og Israels krig i Iran, der har lukket Hormouz-strædet, har gjort det tydeligt, at Europa ikke bare kan regne med stabile forsyninger af olie og gas. Afhængighed af energikilder uden for Europa er blevet en sikkerhedsrisiko.

FN-forbundet inviterer til debatmøde i Sønderborg med fokus på samspillet mellem geopolitik, energisikkerhed og grøn omstilling i en ny verdensorden.

Hvordan balancerer EU og Danmark hensyn til klima, sikkerhed og økonomi? Kan den grønne omstilling udvikle sig til en reel geopolitisk styrkeposition?

Til at belyse disse spørgsmål har vi inviteret:

  • Klara Therese Christensen, Director of Global Public Affairs i Danfoss.
    Ekspert i de globale rammevilkår for den grønne omstilling, tidligere erfaring fra både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Udenrigsministeriet. Arbejder med konkrete teknologiske løsninger som dekarbonisering, elektrificering og udnyttelse af overskudsvarme.

  • Allan Pilgaard Jensen, Managing Director i ProjectZero
    ProjectZero har til formål at realisere Sønderborgs mål om CO₂-neutralitet i 2029. Erfaring med at omsætte klimamål til løsninger i praksis og med grøn omstilling og energisystemets.

Debatten modereres af Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN forbundet. Der vil være gode muligheder for at stille spørgsmål og deltage aktivt i samtalen.

Arrangementet er gratis, men tilmelding her på siden er nødvendig.

Arrangementet er en del af projektet "FN og EU i en ny verdensorden", der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet påhviler alene FN-forbundet.

Forrige
Forrige
29. maj

EU-netværksmøde for civilsamfundet: Hvem gavner det 28. regime?

Næste
Næste
4. juni

Hvad sker der mellem USA og Iran – og hvordan kan dette formidles?