Tilbage til Alle begivenheder

Hvad sker der mellem USA og Iran – og hvordan kan dette formidles?

Hvad sker der mellem USA og Iran – og hvordan kan dette formidles?

Baggrunds billede: Tawseef Ahmad

Tilmeld dig

Spændingerne mellem USA og Iran har igen sat Mellemøsten i centrum for international politik. Konflikten rummer spørgsmål om sikkerhed, stormagtspolitik, atomprogrammer, regionale alliancer og civilbefolkningers levevilkår, men også om hvordan internationale konflikter bliver forstået, forklaret og formidlet.

FN-forbundet inviterer derfor til et aktuelt onlineseminar for medlemmer, deltagere i FN-forbundets skoletjeneste samt øvrige interesserede. Seminaret vil give deltagerne en bedre forståelse af den nuværende situation mellem USA og Iran og sætte fokus på de mange interesser, perspektiver og dilemmaer, der præger konflikten.

Aftenens oplæg holdes af Poya Pakzad, som vil introducere de historiske og aktuelle dynamikker i relationen mellem USA og Iran. Der vil blandt andet blive sat fokus på stormagtsinteresser, regional sikkerhed, spørgsmålet om atomvåben, FN’s rolle samt hvordan situationen opleves af mennesker i Iran og resten af regionen.

Seminaret vil også åbne for en fælles samtale om, hvordan komplekse internationale konflikter kan formidles til elever og unge på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvordan taler man om krig, geopolitik og internationale spændinger i undervisningen? Hvordan skaber man plads til refleksion og kritisk forståelse i mødet med aktuelle verdensbegivenheder?

Arrangementet er åbent for alle med interesse for international politik, FN, undervisning og globalt udsyn.

Forrige
Forrige
2. juni

Er grøn omstilling EU's fremtid? (AFLYST)

Næste
Næste
8. juni

Kan 18 milliarder kroner redde verden?