Tilbage til Alle begivenheder

Kan 18 milliarder kroner redde verden?

  • Civilsamfundshuset VOX 100 Lyngbyvej København, 2100 Danmark (kort)

Kan 18 milliarder kroner redde verden?

DEBAT. Bliv klogere på Danmarks nye udviklingspolitik i selskab med formand for OECD's udviklingsbistandskomité, Carsten Staur, direktør i UNDP’s Nordiske Repræsentation, Henrik Fredborg Larsen og analysechef hos Læger uden Grænser, Julia Raavad.

Tilmeld dig

At udrydde fattigdom, fremme menneskerettigheder og demokrati – formålet med udviklingsbistanden har i bund og grund været at overflødiggøre sig selv på lang sigt. Men i dag står udviklingssamarbejdet i en markant anderledes virkelighed end for bare to årtier siden. Det påpeger en rapport fra Udenrigsministeriet, der evaluerer dansk udviklingssamarbejde de sidste 20 år.

I en tid med oprustning og sikkerhedspolitiske storkonflikter, spørger vi derfor, hvad der sætter retningen for Danmarks udviklingssamarbejde i dag? Hvad er status internationalt og nationalt? Og hvordan bør fremtidens udviklingspolitiske strategi se ud?

FN-forbundet inviterer til panelsamtale, hvor tre centrale stemmer fra den udviklingspolitiske arena giver deres perspektiv på den aktuelle situation:

  • Carsten Staur, Formand for OECD's udviklingsbistandskomité, DAC

  • Henrik Fredborg Larsen, direktør i UNDP’s Nordiske Repræsentation – FN’s agentur for international udvikling

  • Julia Raavad, analysechef hos Læger uden Grænser

Samtalen finder sted i Civilsamfundshuset VOX på Lyngbyvej 100, 2100 København og modereres af Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet. Det er gratis at deltage, men for at sikre at der er nok kaffe på kanden, beder vi dig om at tilmelde dig her.

Lær talerne at kende

Forrige
Forrige
4. juni

Hvad sker der mellem USA og Iran – og hvordan kan dette formidles?

Næste
Næste
12. juni

Iran mellem oprør og krig