Tilbage til Alle begivenheder

FN under pres – hvad tager vi med hjem fra Generalforsamlingen?

FN under pres – hvad tager vi med hjem fra Generalforsamlingen?

​Kom med til en times online debrief med FN-forbundet og Globalt Fokus om årets generalforsamling i FN. Vi bliver klogere på hvordan verden ser ud nu Danmark er på vej ud af Sikkerhedsrådet, mens kriserne stadig banker på døren.

​FN står over for store valg. Finansieringen er under pres, UN80-reformen skal forme organisationens fremtid, og en ny generalsekretær skal vælges. Samtidig er samtalerne om, hvad der skal komme efter Verdensmålene i 2030, begyndt.

​Men hvordan kom disse dagsordener til udtryk i New York? Hvilke signaler sendte verdens ledere, og hvor er der muligheder for, at civilsamfundet kan påvirke udviklingen?

​FN-forbundets generalsekretær Rasmus Nørlem Sørensen og Rebekka Blomqvist fra Globalt Fokus deler indtryk fra deres deltagelse i Generalforsamlingen og drøfter, hvad vi skal holde øje med de kommende måneder. Vi ser nærmere på FN’s reformer, det kommende lederskifte og Danmarks rolle, og på, hvordan dansk civilsamfund kan følge op.

​Samtalen modereres af Jacob Blasius, projektleder i FN-forbundet, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementet foregår online og er åbent for alle interesserede.

Tilmelding

Tilmeld dig nu
Forrige
Forrige
8. oktober

Netværksmøde: EU’s energi-uafhængighed og sikkerhed

Næste
Næste
21. oktober

FN og EU i en ny verdensorden: Hvem vil løse verdens konflikter?