Hvordan sætter vi ind over for digital vold?
Paneldebat: Mød Nordjyllands Politi og kriminolog Kasper Jørgensen (AAU) til en debat om, hvordan vi stopper digital vold mod kvinder og piger – og hvem der har ansvaret.
Dato og tidspunkt: Onsdag den 25. november 2026 kl. 19.00–21.00
Sted: Foredragssalen i Medborgerhuset (ved Hovedbiblioteket), Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig:
Motivu-tilmelding: https://motivu.dk/klubber/20507/orange-dage-i-aalborg/traeninger/17838/paneldebat-om-digital-vold?share=0
Beskrivelse
En truende besked midt om natten. Et billede, der deles uden samtykke. En kommentarstorm, der ikke stopper. Digital vold foregår på en skærm, men den rammer i virkeligheden og følger med hjem, i skole og på arbejde – og den rammer især kvinder og piger.
Vi åbner Orange Dage i Aalborg på FN's internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder med en paneldebat om noget, mange kender til, men få ved, hvad de skal stille op med. Hvad sker der, når man anmelder digital vold? Hvordan håndterer politi og retsvæsen sager om deling af intime billeder? Og hvem har ansvaret: techgiganterne, politikerne, politiet eller os selv?
Program:
• 19.00 Velkomst ved arrangørerne
• 19.10 Korte oplæg på ca. 10 minutter fra hver paneldeltager
• 19.45 Modereret paneldebat
• 20.15 Spørgsmål fra publikum
• 20.50 Afrunding
Arrangeret af Amnesty Aalborg, Fredsby Aalborg og FN-forbundet Nordjylland.
Oplægsholdere og ordstyrer
• Søren Mortensen, konsulent, Nordjyllands Politi (bekræftet). Søren Mortensen arbejder med forebyggelse hos Nordjyllands Politi og giver et indblik i, hvilke former for digital vold politiet møder i Nordjylland, hvad der sker, når man anmelder, og hvordan politiet arbejder forebyggende. [Titel og profiltekst bekræftes med Søren]
• Kasper Jørgensen, kriminolog og ph.d.-stipendiat, Juridisk Institut, Aalborg Universitet (bekræftet). Kasper Jørgensen forsker i strafferet og i, hvordan politi og retsvæsen håndterer seksualforbrydelser, herunder lovovertrædelser om billeddeling. Han er på vej ind i et nyt studie om unges overgreb mod andre unge.
• Ordstyrer: (tbc) – oplyses snarest.
Øvrige oplysninger
Dørene åbner kl. 18.30. Der er adgang til Foredragssalen direkte fra gadeplan uden trapper. Arrangementet er åbent for alle, men henvender sig særligt til unge og studerende. [Kaffe/te oplyses senere]