Tilbage til Alle begivenheder

Er FN ved at miste grebet om verdens sikkerhed?

  • Vejle bibliotek 20 Spinderigade Vejle, 7100 Danmark (kort)

Er FN ved at miste grebet om verdens sikkerhed?

DEBAT. Verden er i opbrud. Krig, stormagtsrivalisering og stigende oprustning udfordrer det internationale samarbejde og rejser et grundlæggende spørgsmål: bevæger vi os mod en global sikkerhedsspiral, og har FN stadig evnen til at forebygge konflikt og skabe fælles løsninger?

Aftenen indledes med velkomst og praktiske informationer ved Vejle Bibliotek, hvorefter FN-forbundets senioranalytiker Poya Pakzad introducerer aftenens tema og deltagere.

Herefter følger et oplæg ved Mogens Lykketoft, tidligere formand for FN’s Generalforsamling, som sætter fokus på, om FN i dag fortsat har reel mulighed for at forebygge konflikter og skabe fælles løsninger på tværs af rivaliserende stormagter.

Dernæst følger et oplæg ved Emilia Bøge Caliskan, dansk FN‑ungdomsdelegat for demokrati og partnerskaber, som giver hendes perspektiv på de samme spørgsmål: Hvordan oplever unge forholdet mellem global oprustning, internationalt samarbejde og FN’s rolle – og hvad efterlyser unge i international politik?

Efter de to oplæg samles trådene i en modereret samtale med spørgsmål fra salen, hvor publikum inviteres til at gå i dialog med oplægsholderne om de udfordringer, der præger den internationale sikkerhedsorden og FN’s fremtidige rolle.

Arrangementet henvender sig til alle, der ønsker en bedre forståelse af, hvordan global politik, internationalt samarbejde og nye perspektiver på FN hænger sammen i den verden, vi står i lige nu.

Mød talerne

  • Tidligere udenrigsminister, finansminister og formand for FN’s Generalforsamling. Mogens Lykketoft har årtiers erfaring med international politik og multilateralt samarbejde og giver et unikt indblik i FN’s styrker og begrænsninger i en verden præget af konflikt og stormagtsrivalisering.

  • Dansk Ungdomsdelegat for Demokrati og Partnerskaber

 

Det er gratis at deltage.

Forrige
Forrige
15. april

Foredragsrække: Fred i en usikker verden

Næste
Næste
24. april

At leve videre: Krigsrelateret stress, resiliens og valget mellem hjemkomst og integration