Tilbage til Alle begivenheder

Fremmer EU’s oprustning fred i Europa?

  • Aalborg hovedbibliotek 2 Rendsburggade Aalborg, 9000 Danmark (kort)

Fremmer EU’s oprustning fred i Europa? 

DEBATMØDE. Bliv klogere på, hvad det danske EU-formandskab og medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd betyder for fred, oprustning og sikkerhed. Både i EU, Ukraine og verden. Oplæg og debat med Finn Reske-Nielsen og Rasmus Nørlem Sørensen. 

Danmark har haft posten som formandsland i EU i efteråret 2025. Hovedprioriteten for formandskabet har været Europas sikkerhed. Både i forhold til forsvaret af EU-landene mod russiske hybride og militære trusler og i forhold til støtte til Ukraines forsvar. Hvordan er det gået? Er EU-landene kommet tættere på et samarbejde om forsvar? 

I 2025 og 2026 er Danmark et af de ti medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der supplerer de fem stormagter, der både har vetoret og permanent plads i Sikkerhedsrådet (USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig). Har Danmark fået indflydelse i 2025 og er det muligheder for at skabe resultater i 2026? 

Verden virker stadig mere truende og usikker. Det betyder, at Danmark, EU og mange andre lande opruster militært. Hvad betyder flere våben for freden? Har FN fortsat mulighed for at sikre gensidige aftaler om nedrustning og inspektioner af atomvåbenprogrammer? 

Oplæg og debat med Finn Reske-Nielsen og Rasmus Nørlem Sørensen. 

Finn Reske Nielsen, konstitueret forperson for FN-forbundet, tidligere topdiplomat i FN og forhenværende assisterende generalsekretær i FN, ekspert i FN’s Sikkerhedsråd og FN’s arbejde for fred og konfliktløsning. 

Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet, chefanalytiker i EU-bureauet, ekspert i EU, europæisk politik, international politik og FN’s fredsbevarende arbejde. 


Deltagelse er gratis, men tilmelding her på siden er påkrævet. 


Arrangeret af FN-forbundet i samarbejde med Rådet for International Konfliktløsning (RIKO). 

Arrangementet er en del af projektet ”Fred under EU-formandskabet”, som RIKO har fået støtte fra Europa-Nævnet til at gennemføre. 

Forrige
Forrige
8. december

Stand Up Against Street Harassment - hvordan kan man sige fra overfor chikane uden at bringe dig selv eller andre i farer?

Næste
Næste
16. december

Julehygge og rundvisning i FN-forbundets nye lokaler