Det Udenrigspolitiske Nævn inviterer til høring om ”Fremtiden for FN i en turbulent verden” torsdag den 22. januar 2026 kl. 9.30 – 15.30 i Landstingssalen.
Danmark har nu været medlem af FN’s Sikkerhedsråd i et år. Samtidig er FN og det multilaterale samarbejde under pres, og FN’s generalsekretær har lanceret en reformproces for at sikre FN’s fortsatte relevans og legitimitet. I den anledning afholdes en høring for at drøfte danske erfaringer i FN’s Sikkerhedsråd og fremadrettede perspektiver for Danmarks engagement i FN-samarbejdet.
Høringen afholdes torsdag den 22. januar 2026 kl. 9.30-15.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Der vil være let forplejning til frokosten kl. 11.45.
Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Christian Friis Bach byder velkommen, hvorefter der vil være oplæg ved FN’s vicegeneralsekretær Amina Mohammed og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Der deltager også en række spændende oplægsholdere fra ind- og udland i høringen.
Arrangementet afholdes på dansk og engelsk med mulighed for simultantolkning.
Tilmelding
Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen - og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Alle deltagere anbefales at møde op i Folketinget ca. en halv time inden høringen starter af hensyn til sikkerhedstjek og registrering i besøgsindgangen. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling.
Følg med på Folketingets tv
Debatmødet bliver tv-optaget og vist direkte på Folketingets hjemmeside, hvor optagelsen også vil kunne findes efterfølgende.