Tilbage til Alle begivenheder

Grønlandske ønsker til udviklingen i Grønland

  • Landstingssalen på Christiansborg 5 Prins Jørgens Gård København, 1218 Denmark (kort)

Du inviteres til at deltage i en konference om Grønlands udvikling af et mere selvstændigt, demokratisk Grønland. Formålet med konferencen er at bringe grønlandske synspunkter stærkere ind i debatten i Danmark.

Konferencen afholdes d. 23. november 2025, kl. 11 - 16 i Landstingssalen på Christiansborg, og alle er velkomne.
Deltagelse både fysisk og online.

 

Hvis du ønsker at deltage online, skal du tilmelde dig på dette link. 

 

Hvis du ønsker at deltage fysisk, skal du tilmelde dig på dette link.

 

Det er GRATIS at deltage.
 

Dagens tema
Mange spørger, hvordan Grønland med dets geografi, demografi og særskilte klimatiske forhold kan skabe en sammenhængende nation, som ikke kun binder Vestgrønland sammen, men også Østgrønland med resten af Grønland.
Dette er et emne, som det seneste år er blevet diskuteret meget i Danmark. Men debatten har oftest bygget mest på ”danske” synspunkter og følelser og meget mindre på grønlandske synspunkter.

I konferencen deltager bl.a.:

Aqqaluk Lynge, medstifter af partiet IA, tidligere medlem af Grønlands Landsting.
Kathrine Bødker, Inuit Circumpolar Council, Kalaallit Nunat (Grønland).
Henrik Møller, MF, Medlem af Nordisk Råd.
Naaja Nathanielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel og Råstoffer.
Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd.
Krissie Berthelsen Winberg, formand for Grønlands Erhverv.
Frederik Harhoff, dr.jur. og professor emeritus i folkeret, tidligere dommer ved ICTY.
Benedikte Dahl Nielsen, Formand Foreningen Norden Grønland 
M.fl.

Moderator, konsulent Nauja Bianco, Isuma Consulting
Endeligt program foreligger i begyndelsen af november 2025, og udsendes løbende til de tilmeldte..

Konferencen gennemføres i et samarbejde imellem: 
Foreningen NordenFN -Forbundet og Globale Seniorer.

 

 

 

Billede af: Annie SprattUnsplash

Forrige
Forrige
9. november

80 år med FN i medgang og modgang

Næste
Næste
28. november

FN's Dag for Palæstina