Valgmøde: Demokrati og borgerinddragelse i den grønne omstilling
Den grønne omstilling er ikke kun et spørgsmål om teknologi og investeringer. Den handler også om demokrati. Hvem træffer beslutningerne, og hvordan sikrer vi, at borgere og lokalsamfund bliver hørt, når der skal tages stilling til energi, transport og beskyttelse af vores drikkevand?
Det er udgangspunktet for dette valgmøde i Aalborg, hvor folketingspolitikere og kandidater fra en bred vifte af partier mødes til debat om borgerinddragelse i den grønne omstilling.
Spørgsmålet er også aktuelt i en international sammenhæng. FN’s Verdensmål understreger, at en bæredygtig udvikling kræver både klimahandling, beskyttelse af naturressourcer og stærke demokratiske institutioner. Samtidig slår internationale aftaler som Aarhus-konventionen fast, at borgere har ret til information, deltagelse og indflydelse i miljøbeslutninger.
Debatten vil derfor kredse om tre konkrete temaer:
• Drikkevand
• Transport
• Energi
Deltagende politikere
Marie Bjerre, europaminister og MF (Venstre)
Flemming Møller Mortensen, MF (Socialdemokratiet)
Peder Hvelplund, MF (Enhedslisten)
Steffen Helledie, folketingskandidat (Radikale Venstre)
Line Randa, folketingskandidat (Moderaterne)
Jørgen Hammer Sørensen, folketingskandidat (Dansk Folkeparti)
Kenneth Skaka Hammer, folketingskandidat (Liberal Alliance)
Melina Andersen, folketingskandidat (Socialistisk Folkeparti)
Lene Burchardt, folketingskandidat (Det Konservative Folkeparti)
Emil Sloth Andersen, folketingskandidat (Alternativet)
Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog med politikerne undervejs.
Gratis adgang – tilmelding unødvendig.