Civilsamfundet kritiserer ny forsvarsaftale i EU: Svækker kontrol med våbeneksport
Om få år skal Europa være i stand til at forsvare sig selv. Derfor har EU travlt med at få de regler og love på plads, der skal bane vejen for ambitionen om at være ”forsvarsklar” i 2030.
Her i sommer er de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet så blevet enige om en ny foreløbig forsvarsaftale, der skal gøre det lettere og hurtigere at opruste og sikre forsvarsinvesteringer.
Det betyder blandt andet at nationale myndigheder skal være hurtigere til at godkende ansøgninger om for eksempel opførelse af nye våbenfabrikker eller udvidelse af eksisterende produktion. De lovgivende tekster forenkler desuden regler for våbenkøb, leverancer af forsvarsmateriale over landegrænser og virksomheders adgang til EU’s støtte.
Svært at følge våbnenes vej
Aftalen, der er en del af Kommissionens forsvarsomnibus (forenklingspakke) har bred støtte i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg og ventes at blive stemt igennem til september. Men en række civilsamfundsorganisationer advarer om, at aftalen kan svække den demokratiske kontrol med våbeneksport.
Bekymringen handler især om de kommende nye regler for leverancer af forsvarsmateriel over landegrænser. Der indføres to nye obligatoriske generelle overførselslicenser (GTL), der kan give tilladelse til ubegrænsede overførsler til givne modtagere over flere år.
”Det gør det sværere for nationale myndigheder at overvåge, hvor de militære varer og teknologi faktisk ender,” skrev mere end 20 NGO’er, der arbejder for fred og transparens, i et åbent brev til EU’s institutioner allerede i maj måned.
Civilsamfund ignoreret
Den advarsel har Rådet og Europa-Parlamentet ignoreret. Det samme gælder en generel bekymring om, at presset for at forenkle EU's forsvarsregler ”bliver brugt til at gennemføre store politiske beslutninger med ringe demokratisk kontrol.”
Den foreløbige aftale skal formelt set godkendes af både de europæiske regeringer (Rådet) og Europa-Parlamentet. Derfor opfordrer civilsamfundsorganisationerne til, at EU-parlamentarikerne og nationale politikere gransker teksten grundigt før de stemmer ja eller nej.
”Våben og militærteknologi kan ikke sælges som legetøj eller dåsebønner, og EU's regeringer er ansvarlige for at sikre overholdelse af europæisk og international ret, især EU's fælles holdning om våbeneksport, våbenhandelstraktaten og konventionen om forebyggelse af folkedrab," lød det fra de mange NGO’er.
Artiklen er en del af projektet “EU og FN i en ny verdensorden”, som vi samarbejder med EU-bureauet og Analyse & Tal om. Projektet modtager tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.