Danmark bør tilslutte sig forbuddet mod atomvåben – her er hvorfor
Atomvåben er de mest ødelæggende våben, menneskeheden har udviklet. Ét enkelt sprænghoved kan udslette en storby på få minutter. Flere samtidige detonationer kan koste millioner af mennesker livet, udløse globale klimaforandringer og true fødevareforsyningen langt uden for krigszonen. FN-forbundet anbefaler Danmark at tilslutte sig forbuddet mod atomvåben i FN.
UN Photo/Manuel Elía
Debatten om atomvåben handler ikke kun om militærstrategi og stormagtspolitik. Den handler i høj grad om de humanitære konsekvenser: hvad der sker med mennesker, samfund og klima, hvis atomvåben faktisk bliver brugt?
En atomdetonation frigiver enorme mængder energi i form af trykbølge, varme og radioaktiv stråling. På få sekunder vokser en ildkugle frem, som antænder brande over store områder, mens trykbølgen med hastigheder på flere hundrede kilometer i timen knuser bygninger og infrastruktur. Temperaturen når flere tusinde grader og forårsager omfattende forbrændinger.
Den radioaktive stråling udgør samtidig en langvarig trussel. Den kan dræbe mennesker umiddelbart efter eksplosionen eller føre til kræft, genetiske skader og kroniske sygdomme i årene og årtierne efter.
Traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW) er den første internationale aftale, der totalt forbyder atomvåben, herunder udvikling, test, besiddelse og brug.
Den blev vedtaget i FN’s Generalforsamling 7. juli 2017 af 122 lande efter forhandlinger igangsat af resolution 71/258. Atommagterne og NATO-landene deltog ikke.
Traktaten trådte i kraft i 2021, da 50 lande havde ratificeret den.
Civilbefolkningen rammes hårdest
FN-forbundet anbefaler Danmark at tilslutte sig forbuddet mod atomvåben. Generalsekretær Rasmus Nørlem Sørensen udtaler:
”Når Danmark gennem NATO eller gennem bilaterale aftaler med Frankrig begynder at bidrage til opbygning og udvidelse af atomare kapaciteter, så er vi nødt til at forholde os til, hvad atomvåben er for en størrelse. Atomvåben er masseødelæggelsesvåben, der per definition ikke kan skelne mellem militære og civile mål. Civilbefolkningen vil næsten altid udgøre langt størstedelen af de dræbte og sårede. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan deres anvendelse nogensinde kan være forenelig med grundprincipperne i den humanitære folkeret.”
Konsekvenserne af et atomangreb vil samtidig gøre effektiv nødhjælp næsten umulig. Sundhedssystemer og redningsberedskaber vil hurtigt bryde sammen. Hospitaler, læger og redningspersonale vil selv være blandt ofrene, og radioaktiv forurening kan gøre det umuligt at arbejde i de ramte områder. Mange mennesker vil derfor ikke kunne få behandling for deres skader.
En atomdetonation kan også skabe en elektromagnetisk puls (EMP), der ødelægger elektronisk udstyr over store områder. Satellitter, kommunikationsnet, betalingssystemer og digitale infrastrukturer kan bryde sammen. Resultatet er et samfundsmæssigt kollaps, hvor vitale funktioner som transport, energi og kommunikation lammes.
Konsekvenser i stor skala
Et enkelt atomvåben kan ødelægge en storby og dræbe en stor del af dens befolkning. Hvis flere våben anvendes mod større byer, kan dødstallet hurtigt nå op i millioner.
En detonation af et atomsprænghoved på 300 kilotons i en by som New York kan eksempelvis føre til over en million døde og omkring to millioner alvorligt sårede inden for det første døgn.
Selv mindre sprænghoveder kan have katastrofale konsekvenser. Hvis en atombombe på 20 kilotons, svarende til den der ramte Nagasaki i 1945, detonerede over det centrale København, ville omkring 88.000 mennesker blive dræbt på stedet, mens omkring 180.000 ville blive såret.
Et større atomsprænghoved på omkring 800 kilotons kunne i samme scenarie koste op mod 360.000 mennesker livet og efterlade hundredtusinder sårede.
Taktiske atomvåben
De såkaldte taktiske atomvåben fremstilles ofte som mindre og mere begrænsede våben til brug på slagmarken. I praksis kan de have en sprængkraft på op til 300 kilotons og dermed være langt kraftigere end Hiroshima-bomben.
Selvom deres geografiske rækkevidde er mindre end strategiske atomvåben, er de humanitære konsekvenser fortsat enorme. Selv begrænset brug kan føre til omfattende civile tab og langvarige miljøskader.
Atomvåben, klimaforandringer og nuklear vinter
Konsekvenserne af atomvåben stopper ikke ved eksplosionsstedet. Atom- og nedrustningsekspert John Kierulf, tidligere nedrustningsforhandler i Udenrigsministeriet, siger:
"En større atomkrig vil også påvirke klimaet globalt. De massive brande, som følger af atomeksplosioner i byer og skove, kan sende enorme mængder sod og røg op i atmosfæren. Partiklerne kan blokere for sollys og føre til et kraftigt fald i globale temperaturer, et fænomen kendt som nuklear vinter. Selv en begrænset regional atomkonflikt kan i værste fald udløse globale fødevarekriser."
Konsekvensen kan være kortere vækstsæsoner, faldende landbrugsproduktion og omfattende fødevarekriser langt uden for krigszonen, længe efter eventuelle stridigheder er ophørt.
”Selv en begrænset regional atomkonflikt kan i værste fald udløse globale fødevarekriser”, udtaler John Kierulf.
Ressourcer bundet i atomoprustning
Udvikling, produktion og vedligeholdelse af atomvåben kræver enorme økonomiske ressourcer. Ifølge International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN) brugte verdens ni atomvåbenstater i 2023 tilsammen 91,4 mia. USD på deres atomvåbenstyrker. Det svarer til omkring 174.000 USD hvert minut.
De ni atomvåbenstater er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea. Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) besidder disse lande tilsammen omkring 12.000 atomsprænghoveder.
En global sikkerhedsudfordring
Atomvåben udgør en vedvarende trussel mod international sikkerhed, global stabilitet og menneskehedens fremtid. Selv en begrænset anvendelse kan få så omfattende humanitære konsekvenser, at forestillingen om effektivt katastrofeberedskab eller krisehåndtering i praksis bryder sammen.
Erfaringerne fra våbenkapløb og afskrækkelsespolitik viser samtidig, at militær oprustning ofte skaber nye sikkerhedsdilemmaer. Når én stat styrker sine kapaciteter, reagerer andre typisk med yderligere oprustning. I et system, hvor atommagternes varslings- og beslutningsstrukturer er indrettet til at reagere inden for få minutter, kan beslutninger om gengældelsesangreb i yderste konsekvens skulle træffes under ekstremt tidspres.
Historien viser desuden, at verden flere gange har været tæt på atomkrig som følge af tekniske fejl, falske varsler eller menneskelige misforståelser. I sådanne situationer kan fejltolkede radarsignaler eller fejl i computersystemer udløse kædereaktioner i beslutningssystemerne med potentielt katastrofale konsekvenser.
Derfor er nedrustning, våbenkontrol og internationale aftaler centrale redskaber i arbejdet for en mere stabil og sikker verden. Erfaringen viser, at verificerbare internationale aftaler kan reducere våbenarsenaler og mindske risikoen for eskalation.
Faktaboks: FN-forbundet og traktaten om atomvåben
FN-forbundet arbejder for at fremme oplysning og debat om atomvåben og deres konsekvenser.
På landsmødet den 15. marts 2025 genbekræftede organisationen sin støtte til, at Danmark tiltræder FN’s traktat om forbud mod atomvåben, Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (TPNW). Traktaten blev vedtaget i FN i 2017 og trådte i kraft i 2021.
Til videre læsning
For læsere, der ønsker at gå mere i dybden med de humanitære, sikkerhedspolitiske og økonomiske konsekvenser af atomvåben, kan følgende publikationer anbefales:
Reaching Critical Will, Unspeakable Suffering: The Humanitarian Impact of Nuclear Weapons (New York: Reaching Critical Will, January 2013). Online.
International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), Atomvåben: Katastrofale humanitære konsekvenser (Geneva: ICAN, 2020). Online.
International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), Surge: 2023 Global Nuclear Weapons Spending (Geneva: ICAN, June 2024). Online.
John Kierulf, Nedrustning – i et folkeretligt perspektiv (Copenhagen: DJØF Forlag, 2014). Online.
Helle Maigaard Erhardsen, “Se, hvordan en atombombe ville ramme København,” Ingeniøren, August 17, 2013. Online.
François Diaz-Maurin, “Nowhere to Hide,” Bulletin of the Atomic Scientists, October 20, 2022. Online.
Allan Vokstrup, Hasse Schneidermann og Palle Bendsen, 80 år med atomvåben er nok: Om Danmarks rolle for at få dem elimineret (København: Forbyd Atomvåben - ICAN Danmark, n.d.). Online.