Benjamin Netanyahu, den 28. oktober 2026. Arkivfoto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix
Debatindlæg af Ole Olsen, medlem af FN-forbundet
Israel-palæstinensisk fred næppe på vej efter valg
Jeg husker mange israelske valg og fælles for dem er, at for eksempel mange danske Israelvenner har håbet, at vælgerne ville smide ekstremisterne på porten og foretrække de, som søger fred og sameksistens med palæstinenserne – den oprindelige befolkning i området.
Sådan er det aldrig helt gået i et valg og heller ikke denne gang, selv de forsonlige kræfter gik en smule frem ved valget den 27. oktober og Netanyahu-fløjen en smule tilbage.
Men resultatet er ikke desto mindre, at flertallet af de jødiske vælgere stemte på partier i den ekstremt højreorienterede koalition bag Netanyahu, der er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser.
Og endvidere siger valgresultatet, at et meget stort flertal af de jødiske vælgere har stemt på partier, som fortsat ønsker at besætte Vestbredden, beholde Østjerusalem og kontrollere palæstinenserne i Gaza – i strid med Den Internationale Domstol, som har fastslået, at Israel skal rømme alle de besatte områder.
Undskyld at jeg sådan opdeler vælgerne i jøder og ikke-jøder, men sådan gøres det i den politiske debat i Israel – her anses det for tæt på landsforræderi at samarbejde med de partier, som primært får stemmer fra den palæstinensiske minoritet i Israel.
Før valget forsøgte valgudvalget i Knesset at udelukke disse partier fra overhovedet at stille op! Her satte den israelske Højesteret dog foden ned, men politisk foretrækker mange partier altså noget, som ligner apartheid.
Det er også nødvendigt, også overfor den danske regering, at gentage, at en demokratisk valgt regering aldrig står over folkeretten, og ikke lovligt kan beslutte at besætte eller beholde andres områder.
USA’s præsident Trump kan jo ikke heller ikke lovligt indlemme hverken Canada eller Grønland i det USA, som han er demokratisk valgt i!
Så selv om mange regeringer i Europa helst snakker udenom, er der altså ikke holdbare argumenter for at håbe på de demokratiske mekanismer i Israel, hvis man vil sikre palæstinensernes bredt anerkendte ret til selvbestemmelse og til en suveræn stat.
Der skal reel pression og stærke sanktioner til for at få Israel til at forlade alle de besatte områder – hvilket er det helt afgørende skridt for at nå frem til en fredelig tilstand i Israel/Palæstina og omegn. Det vil bestemt også hjælpe, hvis USA stopper sin nærmest ubetingede støtte til Israel.
Der er også mange andre elementer, som skal på plads. Fredsaftaler, genopbygning af Gaza, hjemtagning af jødiske bosættere og ikke mindst at bringe de palæstinensiske flygtninge ud af landflygtighed- med hjemvenden og/eller give kompensation.
Men alt starter med, at Israel vil opgive sin besættelse – selv om de fleste israelere på ny lige har stemt for at vil beholde det stjålne.
Og overordnet er det jo ikke sådan, at flertallet af palæstinenserne pønser på fjerne Israel fra landkortet. Derimod ønsker flertallet af israelerne at undgå, at Palæstina bliver en del af det politiske og geografiske landkort. Det er den realitet, som omverdenen skal forholde sig til.